Jeg har gjort det! Jeg har taget hul på bylden og fortalt T om mine følelser for ham.

Ville egentlig have snakket med ham om det, men da det ikke var lykkedes de første 2 dage, han var her, besluttede jeg mig for at skrive et brev til ham.

Brevet havde jeg med i tasken den sidste aften/nat jeg var hod ham og da han skulle køre mig hjem dagen efter, listede jeg det ind på køkkenbordet..

Da jeg sad i bilen, var jeg så tæt på at sige at jeg havde glemt noget, som jeg lige skulle ind og hente. Men jeg tog mig i IKKE at gøre det! Stort skulderklap til mig, hvis jeg selv skal sige det!

Jeg beskrev mine følelser for ham. Jeg var meget ærlig omkring mine følelser for ham. Jeg skrev, at jeg elsker ham, men at jeg bare har så meget behov for at vide, hvordan han har det. Hvad ser han egentlig af muligheder og hvordan er hans følelser for mig. Jeg skrev også at jeg tror på, det kan fungere, men at det kræver vi begge er indstillet på det.

Jeg skrev, at jeg ikke ville være én han bare hygger med, når han er i Nordjylland. Jeg har klare regler for bollevenner og de inkluderer IKKE følelser.

Jeg sluttede brevet med at skrive at han skulle tænke sig godt om og mærke efter, hvad det inderst inde var at han ville. Jeg har endnu ikke hørt fra ham, men det gør ikke så meget. Jeg føler mig faktisk lettet. Håber han lige vil tænke det grundigt igennem, så svaret bliver vilbegrundet.

Jeg føler mig stærkere, det at jeg fandt modet til at gøre det. Det har været grænseoverskridende for mig, men også styrket mit selvværd.

Svaret kender jeg allerede inderst inde, men det er ikke pointen her....