Denne mail er skrevet til andre Voksne Børn af alkoholiske og dysfunktionelle familier.

~~~~~~~~~~~~

Jeg har det ikke godt.....og kan ikke rigtig sætte ord på hvorfor. Jeg skal til at finde ud af mine prioreteter i mit liv. Finde ud af hvordan jeg vil forme mit liv. Finde ud af hvad mit liv skal indeholde i min hverdag.

Jeg arbejder meget.....målet er at tage mine store unger på sidste familierejse. Der er lang vej endnu....og jeg kan ikke rigtig finde ud af hvornår legen skal stoppe for mig, i det jeg ikke tjener så meget som jeg havde håbet på - ved at køre taxa ved siden af mit fuldtidsarbejde. Penge er mit fokus...og alligevel formår jeg ikke at få så meget ind. Jeg forsømmer min familie, mine venner og...ja...mig selv. Jeg er så træt så træt. Og jeg ved med min fornuft at det er dumt....men ligefrem meningsløst kan jeg ikke sige.

På arbejdet er det noget uroligt - som vanligt. Det er som om alt virker kaotisk for mig. Arbejdsmæssigt og i min fritid - den smule jeg har. Jeg forsømmer meget af det menenskelige kontakt - i mit privatliv. Det kan jeg mærke, da jeg ikke har ret meget overskud...ikke negang til at bare være glad....frisk og frejdig. Jeg er vist ved at køre mig selv ned.....

Jeg mødte ellers en mand jeg blev interesseret i efter at have snakket meget med ham til en fest. Det endte med at vi tog hjem til mig. Siden har jeg jo bare fundet ud af at vi var meget fulde...og at han er røget ud i "uføre" fordi han selv har meget kaos i sit følelsesliv. Jeg ved han har brug for hjælp - ligesom han selv har indrømmet det. Men....han skal have den tid han har brug for og jeg skal vist bare lære at holde mig fra ham - og ikke vise den interesse jeg har så meget for ham. Det skyldes jo ganske enkelt at han vælger at drikke efter fyraften og være sammen med gutterne fra arbejdet. Det er min alkoholiske far om igen. Jeg havde ALDRIG forestillet mig at være i den situation, idet jeg altid har søgt "gode funktionelle og varme personer". Er det ikke underligt ? Spørger jeg mig selv. Det er ligefør jeg tror at det er på grund af programmet og den proces jeg er i, som fører MIG "ud i uføre"....men sådan er realiterne sikkert ikke.Realiteten er vel at jeg har fundet nogen "pæne og dygtige typer" af alkoholiske og dysfunktionelle personer.....det er jeg nu ret sikker på. Jeg er intilligent, kvik, arbejdssom, ansvarlig og har nem til latter. Underligt...at jeg så alligevel vader ind i ....dysfunktionelle situationer.

Ja...jeg kiggede lige ind - og blev inspireret. Jeg genkender ensomheden....kedsomheden...hemmeligheden ved at have en arv med alkoholisme og dysfunktionalitet.

Jeg skal måske til at fokuserer noget mere på kunsten.....droppe mine byture for en tid. Byturene gør mig "vild" frisk...og jeg har det skide sjovt, men.......jeg savner nærhed...autentitet. Den person jeg var da jeg blev skilt.....er jeg ikke mere. De kvaliteter som jeg savnede at gøre i frihed, da jeg var gift - de ting har ikke ret megen mening mere. Det være sig at synge, lytte til klassisk musik evt. med operea og kor, male, at være aktiv i lokalpolitik igennem græsrodsbevægelser og ikke mindst at søge viden og inspiration....livet forandrer sig egentlig meget - uanset hvad....

Jeg har søgt psykisk og åndelig udvikling.....erotikken spillede en stor rolle den/de første år efter skilsmissen.....sjovt som behov der ikke dækkes pludselig kan fylde så meget i ens tanker.

Jeg har ellers tænkt på at få mig en kæreste, så jeg kan komme videre op af behovspyramiden....men ak....det er ikke nemt, når jeg har så megen følelsesmæssig arbejde der skal gøres. Det bliver nemlig ikke synkront - som jeg oplever det - med min fornuft og følelser på alle fronter.

Jeg vil endnu engang takke for hvad der deles.....tusind tak for at jeg ikke føler mig så alene og isoleret. Jeg er ganske enkelt en herlig person, der må videre :o)

Kære Gud......jeg vil leve i sameksistens med din tilstedeværelse - hverdag. Hvert time. Hvert minut. Hvert sekund.

Tak for at I er her, så jeg kan være en del af det. Tak for mig.

Venlige hilsner

~SommerFuglen~