Endelig kom foråret!

Fuglene har i lang tid bebudet forårets komme, men er blevet modsagt af de iskolde vinde fra den russiske tundra, som også har fået anemonerne og alle knopperne i buske og træer til at holde igen og vente med at springe ud.

Men i dag blev en lang og trang vinter ombragt af lune vinde. Og solen, der for længst er steget højt på himlen, får overgivet magten til at forny naturens kredsløb.

Jeg skal igen opleve, hvor vidunderligt det er, når en forårsluftning får nederdelen til at smyge sig blidt og kæle for mine nylonklædte ben og sender forårsfornemmelserne op gennem hele kroppen.

I dag synger fuglene en ny melodi som et budskab til anemonerne om, at det er på tide at pryde skovbunden med sit hvide skær, og til træerne om, at det er på tide at folde bladene ud og berede os den pragtfulde oplevelse at betragte forårsskoven med sit væld af farver i en evig skiftende vekselvirkning mellem lys og skygge.

Det forunderlige sker igen – og det vil ske igen og igen på trods af alle vore menneskelig krumspring for at dirigere verdensordenen.

Giv mig evnen til bestandig at glæde mig over naturens forunderlige kredsløb og troen på, at det altid bliver forår igen, når jeg føler mig tynget af kulde og modvind.