Jeg er en smule frustreret for tiden. Brugen af lille nærmer sig en forkastelig underminering i af beskrivelsen af min frustration.
Føler mig helt vild såret og uhåndterlig arrig. En lidt underlig følelses kombination...Den bringer mig til en eksplosion af energi, for dernæst i næste sekund at få såretheden udenpå tøjet, med dertil hørende krakkelerende facade og vandet øjne.
Har en aftale med Hr. X (T) om, at hvis vi kom på div. dating sider, eller bare begyndte at se èn i det virkelige liv, så ville vi sige til. Jeg har været ærlig hele vejen igennem, men har hele tiden fået at vide, at \"Det var han ikke klar til\". Et par dage efter påskeferiens afslutning, så fortalte han, at hans søster og mor havde prøvet at presse ham til, at oprette en dating profil, fordi de mente, at han skulle begynde at lede efter en ny kæreste (hold da op, sikke en laaang tekst!). Han sagde det med et smil på munden, hvorefter jeg svarede \"At hvis det er dèt du har lyst til, så skal du gøre det\". Han sagde at det havde han ikke og jeg svarede \"Jammen så lader du jo bare være - længere er den ikke\". Fortalte at min mor i påsken havde sagt til mig \"Jeg vil altså snart være mormor\". Den grinte vi lidt af.
Nå, i går var vi ude og gå en tur i skoven sammen, hvor vi fik snakket om div. ting. Hunden (som han har fået med sig i bodelingen) kan ikke være alene hjemme uden hvert 3. kvarter at være dybt ulykkelig og hyle i et par minutter (han har installeret web-cam, så han kan holde øje med hende fra arbejdet af). Han fortæller, at hvis hun ikke lærer det, så kan han ikke længere have hende. Det gør mig jo selvfølgelig rigtig ked af det.
Efter ½ times snak om mulige løsningsproblemer, så siger jeg til ham, at vi bliver nødt til at finde noget andet at snakke om, for jeg bliver rigtig ked af at snakke om vuffen. Han siger så ok, men jeg har også et rigtig godt samtale emne. \"Nå, hvad da?\" spørger jeg, hvorefter han fortæller \"Jeg skal på date i morgen\". Ej siger jeg (gider ikke lave anførelsestegn, eller gåseøjne mere), hvor godt! (så behøver jeg ikke længere have dårlig samvittighed over at have datet (og dater een, men mere om dèt en anden dag). Jeg spørger så hvordan denne kontakt er kommet i hus, hvorefter han siger (imens han kigger ned i jorden). Det er een fra dating.dk. Nå, tænker jeg, det kan jo godt være at han lige er startet med det. Spørger så hvor længe de har skrevet sammen, hvorefter han svare 14 dage...Regne, regne - hm! Kan huske at han så sent som i sidste uge, igen fortalte (jeg spørger altså ikke om sådan noget, han fortæller selv) vidt og bredt om, at alt det netdating altså ikke var noget for ham...
Blev på det tidspunkt en anelse støt over, at han ugen forinden havde sagt, at det ikke var noget han ville - når han nu gjorde det. Tænkte, at det nok ikke havde været hans mening, at lyve.
Spørge ham så, om han har noget i mod, at jeg opretter en profil på dating.dk med det eneste formål, at se hans profil? Han svarede, at det havde han da bestemt ikke noget imod. Spørger ham lige inden, om han har haft profilen i 14 dage? Han svare \"Ja\".
Da jeg er kommet hjem gør jeg så det - kæmpe stor overraskelse og så bliver jeg vanvittig sur og såret på ham og over løgnene. \"Sjovt\" nok står der jo, at han har haft profilen siden d. 9/2-2006 = lidt under tre måneder mere, end han har fortalt.
Det pisser mig i aller højeste grad af, at han i den grad står og lyver mig lige op i ansigtet. Hvor fanden er respekten så henne? Og hvad skal det til for? Ikke èn eneste gang, har jeg spurgt ham om han dater, eller om han har profil(er) på dating sider. Han har hver gang fortalt (løget...) vidt og bredt om hans søster og hans mor, at han ikke ville mm.
Kan slet ikke forstå hvad det dog skal gøre godt for? Hvad får han ud af at lyve? Altså medmindre han ikke vil have min respekt. For hvis det er den han ikke vil have, så skal han sørme da bare blive ved med at lyve (om ligegyldige ting gør sgu da ikke sagen bedre!) Sikke da en spade!
På vej væk fra skoven sagde han til mig at \"Nogle mennesker dater andre, for at gøre den de gerne vil have jaloux\".
Ringede prompte til ham, og sagde ordret: \"Kan ikke forstå du siger at det er ok med dig, at jeg går ind og kigger på din profil, når du ved hvilket resultat det medfører. Det er jo ligesom ret nemt at se, hvornår du har oprettet din profil og ved du hvad? Det er kraft dælme da for åndsvagt at lvve for mig om sådanne fucking latterlige ting!\". Han svarede \"Jeg synes ikke det er så alvorligt, som du gør det til.\". \"Det er jeg eddermaeme sgu da ligeglad med om du synes eller ej - jeg synes det, og det er det som tæller for mig, Mister.\".
Har en aftale med ham i morgen - og har lovet at passe hund på tirsdag, men jeg giiiiider ham altså bare ikke. Syntes ellers at vi tacklede det hele rigtig godt. Vi havde fået et venskab, hvor jeg i hvert et tilfælde var åben om det, som jeg lavede (ham jeg ser) og det liv jeg lever - det gider jeg ikke delagtig gøre ham i nu, måske aldrig mere. Men hvem ved, har lært at man aldrig skal sige aldrig....Troede jo heller aldrig at han ville lyve om sådan noget så åndsvagt...Der kan man bare se hvor hurtig man kan gå fra respekteret til det modsatte (håber da, at jeg får respekten for ham igen) - men hvem ved hvad? Jeg gør i hvert et tilfælde ikke.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Laaaaaaaangt;-) er publiceret
05/05-2006 22:42 af
Dicte.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.