Jeg har virkelig lært at nyde skoven under min sygemelding, end jeg har gjort tidligere eller rettere sagt, end jeg har gjort i mange år !!

Da jeg var barn havde vi skoven på den anden side af vejen, så den blev en naturlig legeplads og gemmested. Hvor jeg kendte hvert et træ, og busk, samt hele stisystemet som min egen bukselomme.
I starten af skoven lå der en bunkers, som jeg tit opholdt mig på og hvor jeg havde min egen lille hule. Der sad jeg ofte sad og funderede over hverdagens små og store problemer, eller bare gemte mig for den store verden !! Jeg husker at den nærmeste nabo ikke var så tilfreds med at jeg var der, da hvis jeg ville kunne kikke direkte ned i deres have. Men der var ikke noget der interesserede mig mindre, end hvad de foretog sig !!

Nu bor jeg i den anden ende af skoven, og selv om vi har en hund, har turene der over været mere af pligt end af lyst. Min hold i ryggen krævede at jeg kom op af stolen og ud og gå, og hvor var det mere ideelt at gå hen end i skoven.. Lige nu står de vilde hindbær i fuld flor, så turen har fået endnu en side gevinst ;-)

Jeg vil bestræbe mig på at holde fast i min nye rute, som går længere og dybere ind i skoven, også når vejret går den anden vej. Samt prøve at overbevise vores lille hund om, at den tager ikke skade af noget frisk luft… Jeg kender ingen hund som er så kuldskær som hende, og som kan bæverne af kulde se på mig med hendes store brune øjne, som om hun ville sige – mener du virkelig det ;-)

Nu vil jeg tage hende i snor, og overraske hende med at gå en anden vej.. Claus lovede at tage et par breve med i postkassen, men det glemte han i farten da han smuttede på golfbanen !!