argh! nu glemte jeg IGEN det brød, jeg lagde på risteren! sjovt, som jeg laver det samme hver gang. lige så snart jeg lægger et stykke brød på risteren, et flute i ovnen eller lader vandet køle lidt af med opvasken, slår min hjerne totalt fra og jeg glemmer ALT om det.

hjerner er en underlig størrelse.

jeg kan huske de mystiske detaljer fra den tid andreas og jeg var sammen. jeg forbavser ham gang på gang med idiotiske ting som jeg husker. og jeg husker dem tydeligt, jeg skal ikke grave ret langt.
men en tekst jeg lige læste i går, den forsvinder som dug for solen. det ristede brød, bliver brændt og regningerne betalt for sent. meget selektiv hukommelse.

jeg husker fødselsdage og telefonnumre på dem jeg gik i folkeskoleklasse med. jeg kan huske at min veninde havde en sprockett-plakat og en oppustelig nisse, som blevet taget frem til jul. jeg ved præcis hvornår jeg fik min svanholmskole t-shirt (købt til fest i gymnastiksalen, da jeg gik i fjerde)og jeg forbinder romaner med den stemning, jeg var i, da jeg læste den og kan derfor altid finde frem til hvornar det rent faktisk var. jeg kan mærkelig viden som er anvendelig i trivial pursuit.

men ristet brød og eksamenslæsning KAN jeg bare ikke få plads til i min hjerne. sandsynligvis fordi jeg har fyldt den op med mystisk og (næsten altid) ubrugelig viden og detaljer.

tror der ville blive plads til meget mere koncentration og brugelig viden, hvis jeg fik sparket andreas langt ud af min bevidsthed.