*græder*,*græder*
Jeg er lige komme hjem fra Imperial biografen - hvor jeg har set The passion of the Christ. Pyha! Jeg græd to minutter inde i filmen og helt henover rulleteksterne. Dèt er bare så smukt, at dø for os - på èt kors for at befri os fra vores synder.
At dø for kærligheden til mennesket - kan det være smukkere? (NEJ!).

Som bekendt læser jeg teologi, og jeg gør det fordi jeg TROR på gud fader, sønnen og helligånden. Og måske min tro og min kærlighed til Gud havde noget med min reaktion at gøre, men jeg var ikke den eneste inde i biografen som ikke kunne, eller ville stoppe tårende. Begge køn sad og snøftede, imens blodet flød og legmet på lærredet blev flænset.

Jeg ved hvad jeg lever for, og hvem der leder min vej.
Dicte.