TIL SKADESTUEN !
Jeg fik for ganske nylig af kæresten nogle papirer fra dengang vi sad på skadestuen hos mine drenge, bl.a. en brochure om hvad der sker, og hvad man skal huske på ved dødsfald.
Det var meget trist først at se den NU, for i den stod jo lige præcis de ting, der IKKE skete den dag…
De ting jeg i dag er meget ked, jeg ikke fik gjort, ikke fik besked på at gøre, ikke fik hjælp til at gøre…
I brochuren stod der noget med at gi' sig tid !! og det gjorde jeg ikke, ingen stoppede mig! Eller viste mig den der brochure, satte sig ned og SNAKKEDE med mig/os...
Derfor denne skrivelse, som jeg håber kan være til gavn en anden gang… (Desværre kommer der jo en anden gang, de kører jo stadig lige sindssygt derude…)
Jeg er i dag meget ked af jeg ikke fik tid nok, at ingen fortalte jeg bare kunne blive så længe jeg ville, og
At
ingen foreslog vi sammen gik ind og gjorde mine drenge i stand, "hyggede" om dem med lys og måske musik/go'natsang, fik klippet en lok af deres hår............
- Ja, jeg er da kommet i tvivl om, hvorvidt de overhovedet blev vasket -
Så langt KAN MAN IKKE selv tænke i den situation.. Man ER meget langsomt opfattende…
der gik lang tid, flere timer, før en sygeplejerske spurgte om vi da havde talt med en læge… NEJ !
Han kom så en times tid efter, vel at mærke en læge der ikke havde haft med Mathias og Andreas at gøre, han ku' kun læse op fra journalerne...
vi først fik talt med politiet dagen efter. De betjente der havde været med derude var gået hjem, og det skulle være DEM, der snakkede med os.. Det var nok ok, selvom vi så først snakkede med dem dagen efter.
Altså, arbejder du hvor du kommer ud for at stå med pårørende til pludseligt afdøde, så vid, DU skal træde ind, hjælpe og fortælle HVAD DER ER GODT AT GØRE !! Måske skal du sige det 30 gange, men så BLIV VED !! De vil takke dig, en dag…
I dag sidder jeg netop med en følelse af det gik alt for stærkt også hos bedemanden, at de helst skulle begraves så "hurtigt som muligt", det skulle jo overståes.. Ikke kun bedemandens skyld, osse min søster, syn's jeg i dag, måske er hun ikke enig..
Ville ønske jeg havde kunnet tænke for så var der nok lige gået nogle dage mere, hvor vi havde været om dem i kapellet og fundet et ben at stå bare lidt mere fast på..
Måske havde jeg osse fået flere ting med til begravelsen som er dukket op senere.
- Men tak, René, at du ringede og fortalte om sangen, Mathias selv havde ønsket !!! –
Safri, måske…
Så et rigtigt godt råd, hvis du nogensinde kommer i den her forbandede situation, eller står med venner/familie:
GIV TID !!! MASSER af tid...
Der kan ALDRIG ændres på de beslutninger, så de skal tænkes igennem, og ikke hastes igennem inden for det første døgn hvor al tankegang er nærmest umulig !!!
Nogle vil måske sige at jeg selv kørte hårdt på, selv ville det hele, og JA, det gjorde jeg, ville jeg.
Men INGEN stoppede mig jo, og fortalte hvor forkert det var ! Ikke forkert at jeg selv ville være med til det hele, men forkert at det gik så stærkt !!!
Ka' se jeg vist glemte en ting til bedemanden :
du skal ha' MASSER af tid når der skal lægges i kiste !!!
Tid, tid, tid..
til nus, gråd, farvelkys, putte ned, sætte tøjet osv. osv.... måske synge..
Der var ikke meget tid, og der blev skyndet på..
Så hellere sige på forhånd, det kniber.. så ku' vi - han - bare ha' fundet et bedre tidspunkt
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Brevet til skadestuen og bedemanden er publiceret
28/10-2003 16:37 af
Inge Minat (minat).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.