Det er efterhånden en uge siden, at jeg skrev her sidst. Jeg fik en mail fra en veninde, som manglede mine jævnligt skrevne tekster. Jeg har haft så travlt i ugen, der gik. Mandag var der bare run hele dagen. Tirsdag blev endnu værre, men vi fik det hele til at gå op i en højere enhed og var godt trætte, da vi endeligt blev færdige og kunne gå i seng. Onsdag og fredag arbejdede jeg og hele torsdag var jeg på kursus. Fredag eftermiddag pakkede min mand og jeg vor habengut og tog ud i båden. Vi skulle på vor sidste tur for i år.

Vi havde en dejlig tur i båden, der kun gyngede en smule. Den gyngede mig blidt i søvn og jeg fik en dejlig, veltrængt middagssøvn, inden vi nåede til lystbådehavnen i Esbjerg, som var bestemmelsesstedet. Det var vor første sejltur alene - uden børn - i TYVE år. Vi nød det og havde det så hyggeligt sammen med de andre sejlere. Lørdag aften holdt vi en lille sæson-afslutningsfest med bestilt mad og et eller andet, der gav hovedpine næste dag. Nej, det var Hans, som lavede nogle velvoksne rom i colaer til mig - og de var gode!!!
Hjemturen var så eventyrligt smukt, kombineret med en afstikker til Fanø, hvor en måge klattede - PLASK - lige ned i Alis´ mad. Hun var heldigvis færdig med at spise, men vi kom sådan til at grine.

Nu er jeg lige kommet hjem efter at have kørt mine børn på arbejde og i skole. Jacob har købt en anden bil, men den skal synes og så videre, inden han må køre i den - så han lånte min bil i weekenden. Jeg skal selv bruge den i formiddag. Jeg skal jo til læge. Jeg er lidt nervøs for det, men der er ingen anden udvej. Jeg bliver nødt til, at få gjort noget ved de blokeringer, der sidder fast i mig. Jeg x´er fingre for et godt resultat. Jeg er overrasket over, at det stadig er så stort tabuemne, at have det dårligt med sig selv. Hvordan kan det være, at det er så ildeset? Hvorfor skal vi gå og være så stærke, hvis det modsatte er tilfældet? Min egen mand har jeg diskuteret det med. Han mener, at jeg bare skal smide fortiden væk og så være mig selv. Jamen, jamen. Det kan jeg ikke - det er det samme som at fortrænge mine uforløste sorge/traumer.
Igen i går kom vi ind på emnet, hvor min mand igen bad mig smide min fortid. Jeg sagde til ham, at det ville jeg gerne, men at jeg så til gengæld ville se ham gå på vandet over til en fiskekutter, der lå i modsatte ende af havnen.

Jeg må igang med mine morgensysler, inden jeg skal være hos lægen ved 11-tiden.

Hyggehejsa til alle mine læsere fra Nellemor.