Gab.. Hvor var det svært at komme ud af sengen da uret ringede klokken 5 i morges!

Men svigermor gav knus, da vi mødte hende (YES!)
Der var mange mennesker - og Thomas forlod mig i samme sekund vi var ude af bilen. (Jamen, farvel!)
Så måtte jeg selv rundt og hånde-hånde med alle mennesker, og forklare hvem jeg var... Ret akavet, men svigermor hev fat i Thomas - og sagde han altså ikke bare kunne lade mig være palle alene lige fra starten af. (Susanne, Susanne - jeg elsker Susanne!)

Søvlbrudeparret var SÅ søde! Fik også knus selvom det var første møde.

Det er sjovt som sådan nogle fester altid er delt lidt op.
Der er et bord for de tusse gamle, et bord for de røv kedelige, et bord for dem der kun er der for at drikke - og et bord for de sjove.

Vi sad ved de sjove! Der faktisk var lidt for sjove lidt for tideligt. Det VAR sjovt alt det de sagde, men jeg følte mig slet ikke nok på hjemmebane til at give igen. Men jeg sværger - jeg giver igen med dobbelt kækhed og kvikke bemærkninger når jeg er faldet til.
Der var gammel dansk til morgenmaden (Nej tak!) - og jeg skulle ikke have noget.
Sjove-Leif udbrød " Hun er så kedelig at vi ikke engang kan huske hvad hun hedder!" (Ha-ha)
Anders var rigtig sød (OG en hotti! Hvorfor havde jeg ikke taget Line med?!)

Hans far har kræft, lige som min mor. I samme sekund Anders forlod bordet, begyndte folk at snakke.

"Det må være hårdt for ham"
"Ja, kræft går kun en´vej og det er ned af.."
"Ja.. jeg har en veninde der er sygeplejerske på herlev, og hun sagde at 95% af dem der er i behandling der er dødende.. Der er ikke noget at gøre...!"

GYS..
Først der´ gik det vidst rigtig op for mig hvor alvorligt syg min mor egentlig er. Sådan noget er der jo netop ingen der siger når der sidder en pårørende ved bordet. Og Anders var gået. Men JEG sad der stadig - og Thomas var den eneste der vidste at samtalen var ved at køre godt af sporet.

Først lagde jeg ikke engang selv mærke til det... Så ubevidst var mine tåre begyndt at piple ned af kinderne på mig..
Men da de dryppede ned på bordet - fløj jeg op og styrtede mod badeværelset..

Den eneste der så det, var Thomas...
Måske har han sagt noget til de andre, for da jeg kom tilbage var bordet næsten tomt.. Og der var en akavet pinlig tavshed.. (Ja, hej jeg er så Thomas´ kæreste Rikke.. I ved - mig der tuder ned i kaffekopperne!!!!!)

Men resten af tiden var det ret hyggeligt, og jeg tøede en smule op.

Flere kom over, og sagde " Hvor har du dog fundet sådan en smuk pige henne Thomas? Hende må du hellere passe på!"

Det gjorde mig glad, selvom det selvfølgelig er noget de er nødt til at sige... Om de så mente jeg lignede kvasimodo eller en krydsning mellem en puddel og en schæfer.

Da svigermor og svigerfar skulle hjem, kørte jeg med, mens Thomas blev til festen.
Tror min dosis "Mød familien" var nok for i dag..

Har lyst til at besøge min mor, og fortælle hvor meget jeg elsker hende....