Jeg bliver altid glad for kommentarer til min dagbog - og de kommentarer, som jeg selv giver.

Mine svar afspejler dén person jeg er lige nu. Alting forandrer sig. Mit verdenssyn forandrer sig....processen til mere modenhed og afklaring er jo hele tiden igang. Så sådan ser jeg tingene .. lige nu ;O)

~~~~~~~ svar til kommentarer~~~~~~


Skide godt...... ;o)

Suk.... :o) ja, der er altid håb og lys forude. Kunsten er at lytte til sig selv og se det udefra. Jeg tror at vi nogen gange er så gode til at kunne hjælpe vores veninder - og når det kommer til os selv, så står vi på bar bund :o)

Måske skulle man blive sin egen bedste ven ? :o)

Tage sig godt sin bedste veninde. Engang blev jeg kæreste med mig selv :oP *GGG* gik tur eller cyklede med min kæreste.....lige når det passede mig *GG* dét var rigtig godt ! :oD andre syntes vist...ja, de grinte sødt af mig ;o) det er jo en god ting at gøre... *S*S*S*

Ha det så rart som du selv vil ha det.

Du får den lige igen :o)

Gud,

giv mig sindsro

til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre

mod

til at ændre de ting jeg kan

og visdom

til til at se forskellen.


Det er dejligt at kunne afgive nogen af sine byrder, på den måde ;o)

~~~~~~~~~~

Av....

:o) ..... ja, du skal være dig selv....uagtet. Selvfølgelig :o)

Jeg er mere end ord - i mit eget billed :o) og det er det vigtigste. Som jeg også tror du ved.

Vi har hver vores egen verden, hvor legepladsen er meget større end den vi render rundt i herinde :o)

Du behøver ikke at takke :o) ikke påkrævet herfra. Jeg er kun glad for at kunne udtrykke min glæde. Det er igen eget ansvar, ingen forpligtelser, kun muligheden for at kunne udtrykke sig skrifteligt, som heldigvis er berigende for én selv - og er der andre der bliver dét. Så er det jo skønt.
Ha det så rart, som du vil have det :o)

Kærlig hilsen
~~~~

fandt jo en hjemmesiden om min tarmsygdom - og dét rykker også ! :oP *GGG* hvor er det fedt !

Dét får jeg altså en masse ud af:

Hej og tak til dem, der har skrevet.......

jeg vil genoptage min Gerimax-indtagelser, og jeg har fået en khenvisning til en klinisk kostvejleder - så der kan jeg også tage det op.

Kathrine - du er kommet med en åbenbaring for mig :oD *hihihii* hvor er jeg glad for denne hjemmeside. Nu VED jeg hvornår jeg fik min sygsom i udbrud. Det var da jeg blev gravid 2. gang. Godt nok levede jeg med nogle bekymringer mht. boligsituation, som studerende og snart mor til to små væsener. Dér kom svaret. Hjemmesiden har ogsaå lært mig at jeg ikke fik min depression pga. min sindstilstand, som sådan. Men det skyldes også i dén grad at min sygdom gør mig meget træt. Så træt at det tærer på hele kroppens ressourcer - og derved får depressions-tilstanden til at bryde frem også. Fantastisk hvad viden kan gøre ved ens livssyn, verdens billid og selv billed.
FEDT ! Tusind tak :o)


~~~~~~

Hold da op hvor sker der mange ting i mig !!! Det er total lækkert og vildt !

At være sammen med Jakob beriger mig som menneske, som skrevet tidligere.

Da jeg var hos ham var der så meget der kom på plads.

Min "mor-ting" er at hun iflg. James Redfields måde at anskue tingene på. "En udspøgende person" - hun er kontrollerende, manipulerende. Huns kal bare have styr på alting. Også mig.

Dengang vi var børn havde hun vores far som sit "stof" ( iflg. AA-programmet). Vores far havde alkoholen som sit stof.

Far havde travlt med at dække over sit alkoholforbrug og opfylde mors krav til "et ordentligt liv".

Mor havde travlt med far og hans liv, hans drikkevaner, rolle i familien og sociale liv.

Så stod jeg derude på sidelinien. Kiggede på. Fjern. Ingen kontakt. Jeg var jo et barn, så jeg blev ikke indraget i den proces mor og far havde gang i. De var jo ikke engang selv bevidste om hvad der foregik, som sådan. Set udefra. Objektivt. De var midt i deres eget drama.

Hvad var der så med den lille ~SommerFugl~ ? :o)

Ja, hun skabte sin egen lille verden. Hun gik ud på marken, engene, dalene, fjelde, bjergene, ved søerne, elvene og havet. Den store natur var hendes store legeplads. Ligesom nabolaget omkring de store boligkomplekser med masser af lege-arealer med legepladser, parkeringspladser, byggepladser og veje blev hendes verden.

Hun havde kontakt med de andre umiddelbare, naturligt udforskende og nysgerrige børn. Blev den tæt ? Jeg ved det ikke. De andre børn var der altid for hende. De ringede på, for at spørge om hun kom ud og lege. De kom og besøgte hende, for at lege rundt i det store soveværelse, som hun delte med sin lillebror. Der var masser af plads - og masser af rod, så man kunne jo nærmest tillade sig alt.

Mor og far virkede måske ligeglade ? Hvordan kan man vide dét, når der også var en lillesøster, som skulle have mælk, vælling, som gylpede, tissede og sked, og på den måde naturligvis skulle passes og drages omsorg for. Deres fælles barn.

Jeg følte at de altid havde travlt med andet end mig. Jo, mor havde travlt med at strikke trøjer. Vores lille kendetegn, en slags uniform, for vores familie, som tegn på en pæn familie med status. Jeg mindes at jeg syntes det var irretirrende at hun havde så travlt med de skide trøjer. Hvorfor kunne hun ikke give min person tid ? "AFSÆT tid til lille mig, der har brug for din opmærksomhed og kærlighed, kære mor. "
En umulig opgave for et barn at skulle sige.

Jeg indordnede mig. Var den søde, nuttede pige. Dygtig. Ja, for hun belastede jo ingen,. Tværtom, så var den lille ~SommerFugl~så dygtig at hun hjalp sin mor, til at alting kunne se lidt pænere ud. Hvis man udfra skulle vurdere min flid, så ville jeg blive en god kone. Ikke en kvinde. Nej, en god kone der ville styre sit hus til at blive ren og pæn. Fuck.... *GG* dét sørgede den lille ~SommerFugl~ihvertfald godt og grundigt for at dét blev anderledes, da hun blev teenager ! :oD *HAHAHAHAHAHAHA*

Jeg vedblev den lille frie ~SommerFugl~ der fløj hvorhen hun ville. Og hvorfor ikke ? Hun havde passet sig selv siden hun begyndte i skolen. Og sådan startede hun i skolen. Selvstændig. Observerende. Handlende. Krævende overfor sine kammerater. Hun vidste hvor hun stod og kendte sit værd. Hun var bedstefars lille pige ( som også blev alkoholisk i sine gamle dage, men nåede at komme på afvænning inden sin død ) - og fars lille pige. Jeg var godt nok ikke hans egen. Jeg blev hans datter, men vores lillesøster var hans egen lille pige. Og dog. Han havde mig længere end min lillesøster - så tog min mor hende fra ham, da hun blev skilt fra ham. Mor der vidste bedre. Enten eller - sort og hvidt. Ro eller kaos. Ingen middelvej.

Jo, jeg var såmend værdsat og forkælet på det følelsesmæssige plan fra hankønsvæsenet.

Min egen lille verden, hvor jeg blev sat på en piedestal var etableret. Og jeg nød det....

Den verden braste dog sammen.

Min bedstefar druknede da jeg var snart 9 år. Jeg husker min storebror store sorg og gråd, da han fik det at vide. Jeg kunne ikke græde. Jeg var jo ikke vokset op hos min bedstefar, som min storebror. Jeg havde "min" egen lille verden, hvor jeg var heldig og ikke skulle være ked af det. Puuuha....jeg gav mig ikke selv lov til at græde og sørge. Jeg var kun 8 år. Og troede at alle de andre der var ældre end mig, kendte ham bedre og var berettiget til dette. Selv om jeg var hans kæledægge. Men det var jo noget vi havde "mellem os" - men ok.....de andre led det store tab af en far og husbond, og glemte hvilken tab det OGSÅ var for lille ~SommerFugl~

Min far ( stedfar hedder det jo rigtigt) ror at tiden derefter nok har været præegt af min fars fyraftensbajere. Jeg ved det ikke. Men livet fortsatte. ~SommerFuglen~ fortsatte med at passe sine pligter i skolen og på hjemmefronten. PÅ hjemmefronten var der et udpræget krav om at få et andet sprog end modersmålet. ~ SommerFuglen~, det nysgerrige væsen hun var, tog vel imod opgaven og dyrkede det andet sprog så meget hun kunne. Sammen med en veninde, kunne på vej til skolen og efter skoletid dyrke alle de bøger, tegneserier, blade, tv og musik for at hente information omkring alle de ord der kan findes i et sprog. Dens opbygning. Og brug. Og mor og far blev stolte med tiden. Men de roste hende ikke. Det var kun naturligt at ~SommerFuglen~ var sådan. Hun kan jo selv klare sig, tage imod og udføre alle udfordringer. Hun var dygtig og sød. Også var hun jo et stort legebarn, når hun var så meget ude at lege.

Måske var hun også meget væk fra hjemmet, for hvad var der mere at gøre efter pligterne var udført ? Mor havde jo ikke tid til at sætte sig ned og drikke en kop the. Det havde de andre børn til gengæld. Dejligt at være sammen med andre børn , der havde fået lov til selv at koge vand (farligt) og lave the. Her var der stillet rammer, uden at der nødvendigvis skulle være en voksen tilstede for at kontrollere om alting nu var gjort ordentligt.....

OG SÅ kommer jeg til min mor-ting !

Helt ærligt......fuck, dig mor. Hav dog tillid til at din datter kan klare sig.... jeg kan ikke blive aggressiv vred over det. Men hvis jeg fik lov, ville jeg råbe til hende. Har du ikke bare ladet mig selv finde ud af tingene ?????

Har jeg ikke bare være en lettelse, når jeg ikke var hjemme hos dig ?????

Har du ikke .... hmmm... helt ærligt.
Du har ikke vræet der en skid, som en følelsesmæssig person.

Mrs.Perfect. Jeg hader dine krav, når du begynder på dem. Først lader du mig være - også er du der straks til at kritisere mig og min gøren. BAGEFTER - efter mine handlinger. Din fejlsøger.
Nok også derfor jeg ikke kan fordrage den almindelige måde at anskue tingene på i den vcidenskabelige verden. Der ER en anden sandhed. Der er mange sandheder. Dét ved ~SommerFuglen~....hun har været "derude" og undersøge hele verden. Igennem andre. Andre end sin egen mor, der ikke har været der til at lede hende vejen. Den Bitch....*hahahaha* nu kan jeg sige noget grim om hende. På skrift *GG* :oD tør sq ikke andet *HAHAHAHAHA* for jeg ved jo også at HUN har været sej, stærk, også svag og for det meste helt alene om alle sin pligter og ansvar. Jeg har fået hendes total sociale væsens måde at være på. Hendes engagement til andre mennesker. Bare ikke min person. Hendes datter. Men alle andre. Hun tog mig for givet. Jeg var en del af hendes skæbne. En alenemor i tresserne. Dét er ikke godt, når man kommer af en højstatus familie. Hun har også haft sit pres.

Men derfor tager hun energien fra mig alligevel den dag idag. Hun tror lige pludselig, at hendes skæbne bliver min.
Hun tror lige pludselig at den nære relation, hun havde til min søster kan erstattes af mig. Min lillesøster fik megen støtte af hende. Følelsesmæssigt, praktisk, økonomisk, jamen - hvad hun og hendes kæreste ikkke har fået igennem årene. At min lillesøster rent faktisk havde problemer med sin kæreste pga. druk med kammerater - ja, det blev tysset ned. Pænt ned....og noget som de to klarede imellem sig. Min lillesøster blev noget af et klon af sin mor, på dét felt. Kan og vil jeg erstatte dette ?

NEJ MOR - jeg har SKABT MIT EGET LIV. Mit livsfundament har du givet mig - ja, men jeg har den ved SELV AT SKABE DEN.

~~Jeg kan selv ~~

og derfor har jeg også ALTID haft denne her alene-følelse.... altid.

Du tog også min far fra mig.

Min biologiske far. Du udelukkede ham fra mit liv !!!!! MIN NATURRET SOM BARN !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Fordi DU skulle have kontrollen... kontrol, styring og manipulation. Ja, så kunne jeg selv kontakte ham - hvis jeg ville(sagde hun med en bitter stemme)

Din lede...pyha...grimme ord, kære ~SommerFugl~ - dét klær dig IKKE.....søde.... :o) vær god i ord og handling......

Og hvor er jeg så i dag ?

Du formåede at skabe et nært og tæt forhold til min lillesøster. Noget som kom med tiden. For jeg bakkede ud. Fuldstændigt ud.

Ikke alene fik jeg ikke min far... suk, MEN DU SKULLE ABSOLUT OGSÅ UDELUKKE MIN OPFOSTRENDE FAR FRA MIG !!!!!!!!!

FUCK DIG..... jeg elskede min far. Jeg følte godt nok det var uretfærdigt at min lillebror ikke fik den samme begunstigelse, som jeg. MEN det skyldtes jo nok, at han var en lille svag lillebror ( 1½ år yngre). Et væsen, som var så dum *GG* syntes jeg dengang :oD sådan er det jo, når man ved lidt mere.....som 8 årig.

Min opfostrende far, tog du fra mig, da jeg var 13 år. Du styrede med hård hånd.

OGSÅ sejlede det hele ellers bare rundt for mig.

PYYYHA.....jagten på kærlig opmærksomhed. Nærhed. Intimitet. Kys, kram og nusseri. Mindes kysseri i mørket. Væk fra de andre børn og eller stå og kysse hemmeligt i en halv time, før jeg skulle komme hjem til tiden.

Jeg kan se i dag, jeg var ganske ganske ung og et stort barn, da jeg begyndte at få sex. Hvorfor... ? Jo, jeg troede det var sådan det var det hele fungerede.

Mit stof blev.......mænd.

MANEATER......pyha...den kom til mig, da jeg var hos Jakob igår. Iagtagede hans datter og veninde. Jeg kunne se hvordan jeg var anderledes. 2 sportspiger der var gode til at hygge sig sammen. 15 år - men ikke noget fokus på drenge som sådan. Ikke fokus på drama og forelskelse på fyre. Kun uskyldig snak, hyggen og grinen.

Jeg blev voksen tidligt. Startede med at tjene penge som 11 årig. Så kunne jeg have råd til min trøst derhjemme. Musik. Jeg elskede musik. Og elsker det den dag idag.... min lidenskab. Min befrier. Jeg trives og bliver levende med musik. Elsker at mærke musikken i kroppen, som kommer af mit sind. Dansende sind...dansende i musikkens bølgende vinde...som ~SommerFuglen~

Hun har det godt....hun har gjort det godt. Hun er god. Kreativ, analyserende, observerende og sig selv. Stadigvæk :o) hun ved hun kan ... selv :o)

Hvor er jeg glad... for den jeg er. Min mor er "min biologiske værktøj til mit eksistens". ( ACA-programmet) Det er så sandt som det er sagt og skrevet.

Men hvordan frigører jeg mig selv fra min mor og hendes gøren og laden ?

NU blander hun sig. "Hun gør det jo kun for at gøre det godt for mig."

Ja ja....:o) jeg ved nu bedst hvordan jeg skal gøre det bedst.

Hun burde også vide bedre. Hun ved jeg er intelligent. Klarer mig bedre i livet end hun nogensinde har gjort. Sådan :o) det er evolutionens logik. Mennesket ophav...at forbedre og forædle livet og dens mangfoldighed. En naturlov.

Nu må jeg slutte. En veninde venter.

Ha det rart, kære dagbog. Tusind tak for altid at have været der for mig. Ingen dialog med andre. Kun mig selv. Dét er et privilegium uden lige.

Qnus og Qram til dig, ~SommerFuglen~

Flyv atter ud igen.....fri.....fri til at være dig selv. Sådan elsker jeg dig. Og sådan trives du bedst. Vær dét og nyd den genfundne frihed - og kærlighed til dig selv, hvor du lader andre komme ind til dig - og OGSÅ giver dig kærlighed. Bare fordi du ER :o)

Kærlige hilsner herfra

~SommerFuglen~