Ferien vinker for ude – dejligt, tid til at nyde livet, fordybe sig, bare være.
Lad hverdagen drosle lidt ned og have god tid.
En af de ting jeg skal i ferien, er koncert med Lars Lilholt. Jeg holder meget af hans tekster og hans dybde, ingen tvivl om, at Lars har prøvet meget i sit liv og skriver sine tekster over egne erfaringer.

Jeg kommer til at tænke på, at jeg for et stykke tid siden fortolkede lidt på ”Kald det kærlighed” , jeg har faktisk lyst til at bringe mine tanker her:

Jeg tror at alle kender Lars Lilholt’s tekst "Kald det kærlighed", men har vi alle forstået det dybe budskab som ligger i teksten. Jeg har hørt og sunget den i årevis, men pludselig til en koncert sidste år på Tangkrogen her i Århus, tog jeg budskabet ind og jeg mærkede dybden i teksten, har du tænkt over det??

Kald det kærlighed..
Kald det li´ hvad du vil.
Oh-uh-oh. Der findes ingen ord
ingen ord, der helt slår til.
Så kald det lige, hvad du vil.

Fortæl mig ikke hvad jeg skal og bør
Fortæl mig om dig selv, hvis du tør.
Gi´ mig frit valg, og gi´ mig et hjerte, jeg kan rør´
Gi´ en chance ved at tale før du går
Det, du fortier slet ingen chance får.
Kald det kærlighed..

Vi to kan overleve næsten alt
undtaget det, der aldrig rigtigt blev fortalt.
Ta´ mig ikke som gidsel, ta´ mig helt og ikke halvt.
For at elske rigtigt skal jeg være nøgen.
Den drøm, der kun forbli´r en drøm, er en løgn.
Kald det kærlighed..

Lad mig være lidt alene med mig selv,
jeg vil ha´ dig alligevel.
Jeg vil ha´ en gave, ingen handel eller gæld.
Der er for let at gå fra kærlighed til had,
lad os prøve at skille det ad.
Kald det kærlighed..

Faktisk er det budskabet i Assertion som jeg underviser i og budskabet i mine foretrukne bøger ”Guddommelige samtaler” – fortæl ærligt og åbent om dig selv og om hvem du er – men fortæl ikke mig hvem jeg er og hvad jeg skal. Ved at sende "jeg – budskaber" jeg tror – jeg føler – jeg tænker…. fortæller du om dig selv, ingen andre vil nogensinde kunne sige "Nej du gør ej", når du siger jeg føler – jeg tænker – jeg bliver ked af det når….
Ved åbent og ærligt at fortælle din sandhed, invitere du andre til at gøre det samme. På den måde bliver både du og andre fri for at bruge oceaner af tid på at gætte hvad der foregår i andre...

”Fortæl mig ikke hvad jeg skal og bør - Fortæl mig om dig selv, hvis du tør.
Gi´ mig frit valg, og gi´ mig et hjerte, jeg kan rør´ - Gi´ en chance ved at tale før du går - Det, du fortier slet ingen chance får.” Igen tankevækkende, hvorfor er det så svært at fortælle om sig selv, men så skide nemt at fortælle den anden hvem vedkommende er og hvad vedkommende består af??
”Vi to kan overleve næsten alt undtaget det, der aldrig rigtigt blev fortalt” er også en del af teksten, det slår mig at vi bruger oceaner af tid på at gætte os til hvad der "foregår" i andre mennesker, i stedet for at spørge, kværner vi rundt.
”Ta´ mig ikke som gidsel, ta´ mig helt og ikke halvt. For at elske rigtigt skal jeg være nøgen.” Giv mig frihed til at være den jeg er, accepter mig helt – for hvis der er ting hos mig du ikke kan acceptere, vil du forsøge at lave mig om, kun hvis vi er husløse og ærlige – helt nøgne over for hinanden, har vores forhold en chance.
”Lad mig være lidt alene med mig selv, jeg vil ha´ dig alligevel.” Ja, den er vel et eller andet sted også værd at tænke over – fordi jeg har brug for at være alene, er det ikke ensbetydende med at jeg ikke vil dig.
”Jeg vil ha´ en gave, ingen handel eller gæld.” Et hvert menneske du møder på din vej, har en ”gave” til dig, og du har en til alle som du møder. Hvis vi vender alle oplevelser, møder og omstændigheder til udfordringer, ting som kommer til os fordi vi kan lære noget af det, så ser verden lidt anderledes ud, men hvis vi praktisere den der med: Nu har jeg gjort noget for dig, så skal du gøre noget for mig, så går det nok ikke helt så heldigt.
”Der er for let at gå fra kærlighed til had, lad os prøve at skille det ad,” synger han også – hmmm jeg tænker over om det der med kærligheden altid er kærlighed?. Ofte tror jeg der sker det, at kærligheden er til stede i udgangspunktet, men snart overtager jalousien og vi vil eje og begrænse hinanden. Vi vil bestemme hvad den eneste ene skal, må og vil – hmmm ikke så godt – kærlighed er for mig ikke begrænsende men let og fri, det er det som gør den til kærlighed. Kærligheden sender den elskede ud i verden for at opleve og leve i fuld tillid til at kærligheden er kærlighed og vender tilbage til en igen – ellers er det vel ikke kærlighed??

Jae, der er jo nok at tænke over her i livet og det har jeg så gjort lidt igen her…