Jeg sidder med tårer i øjnene og en ubehagelig smerte indvendig...
Det hele er gået i stå og alt det gode og smukke, synes at være passeret forbi og en ny tid, er begyndt.
Det skyldes flere ting og noget af det, er jeg uvidende overfor.
Jeg savner, savner, savner....

En god ven har sagt, at grunden til, at jeg kan græde over bagateller er, fordi jeg skubber de andre større problemer som skilsmisse, savnet af mine børn og sorgen over tabet af mine forældre, tilside, fordi sorgen over disse ting er mindre håndgribelig, end en simpel "kærestesorg".
Jeg tror han har ret!

Pis osse...