Jeg får besøg af Wencke i morgen. Hun bor i et bofællesskab i Sydsjælland. Jeg mødte hende de to måneder jeg var indlagt på Psykiatrisk Center Ballerup. Det var dog først de sidste 14 dage vi rigtigt talte sammen. Jeg talte dårligt med nogen de første seks uger.

Jeg besøgte hende for et par uger siden. Hun bor i et bofællesskab, som ligger i nærheden af Gavnø slot. Det var rigtig hyggeligt. Solen skinnede hele dagen. Om eftermiddag var vi en tur i slotsparken med de kønne blomster og det subtropiske drivhus. Vi grinede og talte alvorligt sammen, mens vi nød en flaske rødvin. - Så et venskab er der i hvert fald kommet ud af mit ophold på PCB. Men derudover var der meget få glæder. Det var nærmest et opbevaringssted, hvor de sørgede for at vi hver dag fik mad, søvn og medicin. Der var desuden to opholdsstuer med fjernsyn. Så kunne de være sikre på at vi ikke sad og hyggesnakkede sammen.

Wencke og jeg har talt sammen om at skrive et brev til PCB - for i givet fald at få forholdene ændret. De fysiske rammer var i øvrigt også meget kritisable. Men lad nu det ligge.

Her mandag aften talte jeg med en anden veninde, Julie. Hun er lidt ked af at hendes kæreste Thor vil på højskole i fire måneder. Hun troede ellers at de skulle flytte sammen på prøve - navnlig da hendes søn om en måneds tid flytter i egen lejlighed. Hun forstår ham dog godt. Thor er nemlig sygemeldt fra sit arbejde i en fritidsklub, og han er bange for at skulle gå ned med en depression - som han måtte kæmpe med det meste af året 2005. Men hans beslutning er taget meget pludselig.

Nu har jeg selv været på højskole, og jeg ved at der gerne er et stort overtal af kvinder - og dermed potentielle kærester. På den anden side: Hvis Thor vælger en kæreste på højskolen, er det vel fordi det ikke er ham og Julie. Desuden ligger højskolen kun godt 50 km fra Julies hjem. Så kan de jo være sammen i weekenden - ligesom hidtil.

Selv har jeg de sidste par uger haft det rigtig godt, både da jeg for en uges tid siden var hos familien i Vesthimmerland, og nu efter jeg er kommet hjem. Jeg har endelig taget mig sammen til at begynde at gøre rent og rydde op. Det er første gang i år. Heldigvis fik mine venner Frederik og Mie gjort hovedrent mens jeg var indlagt.

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg i denne omgang har det godt. Men jeg har bestemt nydt det, og jeg synes at jeg er bedre til at leve i nuet. Livet er som bekendt kun til låns.

Efterskrift: Af diskretionshensyn har jeg ændret navnene på mine venner. - Jeg skal desuden deltage i et par kurser på Folkeuniversitet: Nationaløkonomi og idéhistorie. Og så regner jeg også med at genoptage interlingua. Jeg vil også prøve at se om jeg kan komme af sted til styrketræning. Det har jeg forsømt pga. min sygdom. Jeg har ellers meldt mig for hele 2007.