Prøver at praktisere paradoksal intention. Og hvad er det så? Jo det kan også kaldes omvendt psykologi. Jeg ved ikke om den ærede læser har opdaget, at hvis man planlægger at få ordnet en hel masse ting en dag, bliver disse planer som bly om hænder og fødder, og man får ikke gjort noget alligevel. - Hvis man derimod siger til sig selv, at i dag skal jeg rigtig slappe af og kun nyde livet, er det som om at alle mulige gøremål melder sig - og pludselig er man midt i at ordne sine papirer, reparere plæneklipperen og hvad ved jeg.

Jeg har selv svært ved at tage mig sammen til ting. Men somme tider prøver jeg så paradoksal intention, og så går det bedre. Men desværre kommer jeg ofte til at vende tilbage den almindelige metode med at planlægge at gøre det eller hint.

For at give dagbogslæseren et indtryk af metoden, kan denne prøve at sætte sig i en stol, og så forbyde sig selv at rejse sig. Eller sig til dig selv: "Rør ikke denne opvask. Lad den stå." Jo kraftigere du forbyder dig selv at udføre forskellige arbejdsopgaver des kraftigere er virkningen af den paradoksale intention.

Jeg har også selv prøvet metoden på dårligt humør, fx hvis jeg er ude at gå en tur. Jeg siger til mig selv: "Prøv at se hvor ked af det du kan blive". Og så forsøger jeg at bevæge mig frem i stærkt nedbøjet tilstand, som én der er på vej til at blive efterlyst i radioen. Men jeg må snart opgive mit forehavende, da jeg uvilkårligt kommer til at le.