I dag vil jeg iklæde mig mit ridderkostume og nedlægge at hvad jeg møder på min vej med 2 ben og gummistempler i hånden!
Højt at flyve - dybt at falde siger endnu et lidet flatterende ordsprog ... og ja, jeg har fløjet højt, og ligenu tror jeg ikke at jeg økonomisk kunne ligge længere nede under mulden end jeg gør.
Socialkontorer, skattevæsner osv ... har fundet ud af de alle har det samme lettere fraværende blik i øjnene, og det samme slappe håndtryk.
Livsenergi ? Måske kan jeg godt forstå de mister modet henad vejen, de startede vel deres uddannelse engang med henblik på at gøre en forskel ? (ihvertfald socialpullimutterne) ... Hvem der vælger at sidde på skattekontoret ved jeg ikke ... det må da ha' været under lettere tvang de endte der ... ligesom parkeringsvagterne ...
MEN alle bruger de deres gummistempler ivrigt - /gad vide om de mon nogle gange kan undse sig fra at drømme om disse stempler om natten - at se dem som en hær af gummistempler der tonser imod dem i store klynger som Napoleons Hær ?
Du skal ikke tro du er noget ... det burde stå over døren inden man træder ind igennem de store glasdøre, som Forvaltningernes motto ... men jeg ved hvad jeg er og indeholder ... og det preller af.
Livet er forunderligt - heldigvis. Dette er blot endnu en detalje jeg kan føre på livets CV, den dag regnskabet skal gøres op.

Solen skinner, kæresten er hjemme.
Jeg vil lave mine spinatpandekager med thaifyld i aften og en god flaske vin til.
Og kigge lidt vidre på 'Kvinden der talte til 10' ...
Hurra for de blå briller, når det hele ser lidt skævt ud.

KYS fra Tawanda