Dagene er fløjet afsted, som en tornado hvirvlende om mit hoved og min krop. Og jeg skal stadig fordøje dem, stille, for mig selv.

Mærker rifter og sår som heles langsomt, mærker kærlighed - mærker sårbarhed. Mærker usikkerhed og styrke på samme tid.

Sov smukt derude.