Hey dagbog, ja - jeg skal ikke afsted, men det betyder ikke at jeg har fri i julen..jeg skal blandt andet læse kant, "som dig selv" som jeg skal bruge til at skrive min synopsis.

Jeg har det skide godt engang imellem, føler virkelig at jeg har noget at byde på, at jeg er god. Men kan også mærke at jeg tager elevatoren ned igen hele tiden..det er lidt som den dræm jeg havde som barn..hvor jeg stod oppe på et tårn, med en snor i livet..jeg røg ud over kanten, og faldt så næsen næsten ramte fortorvet. Kun et hårs brede derfra..derefter blev jeg trukket op igen som en jojo..for blot at tage hele den ubehagelige tur ned igen. Jeg har ingen der kan holdt mig fast.

Jeg har haft de ondeste drømme som barn, er blev dræbt, jaget af ånder der kom ud af vægen. Skolen var en pest i alle år med mobning. Det eneste sted hvor jeg kunne undslippe var ved min computer..c64, amiga, nu pc. Spørgelserne forsvandt til sidst, da jeg turde vende mig imod dem, og i drømmen forvandle mig til en slags Freddy kruger..Der svor dem en kamp de ikke kunne vinde, hvis de ikke forsvandt. Det samme skete i det 10ende år i skolen, jeg tog kampen op..og vandt. Først da lod man mig være, og mine karaktere steg igen(det hele ses tydeligt på de billeder der er taget igennem tiden af mig)..det minder mig om hvorfor jeg kæmper nu som jeg gør med skolen.(på flere måder)

Hmm var egentlig ikke det jeg ville tænke på, men jeg er på vej ned igen...*suk*
----
Klokken 23:02 har været inde at spille 1 mod 1 - en klan ven..(jeg vandt) Men føler det som om der sidder store tunge tåre bag mine øjnlåg. Der er meget jeg skal nå i den kommende tid...jeg mangler min veninde, helt vildt...