Og fronten mod afgrunden......

Ja kære dagbog, sådan er det. min krop har svært ved at klare post arbejdet mere, mine skuldre gør ondt og mine hænder er som døde. For ikke at sige, at jeg langsomt bliver slået ihjel af kedsomheden.

Men Planen som jeg har gået efter virker for mig mere og mere umulig. Som en fiasko der venter på at ske. Andre mener det vil lykkes, andre mener at jeg allerede har vundet...men det har jeg ikke, slet ikke,..jeg prøver virkelig at dæmpe forventningerne..for de presser på min ryg, og jeg ved ikke hvor mange skridt jeg kan tage, hvor kanten ligger...hvornår jeg falder ned.

Smerten er der uanset hvor jeg står -- måske man bare skulle hoppe..ikke fordi jeg har noget valg....eller har jeg ? ville nok savne musikken..og er par mennesker...

Måske er det her en del af min drøm jeg havde om fremtiden..alt det andet er gået i opfyldelse...kampen, den hvide bil..hende fra klassen som sad i skræder stilling...alt det er sket! nu hænger jeg i rebet, jeg ved rebet vil knække,..jeg kan ikke nå at klatre ned på bunden, og jeg kan ikke komme op over skrænten..

hvad skete der så? en hev mig op,..jeg ville takke vedkommende..men der var ingen..jeg blev skudt af et antal pile i ryggen...og døde i drømmen. vågnede med ondt i ryggen.

Jeg troede jeg havde passeret afgrunden, men det her virker som den største afgrund siden jeg havde drømmen,..der skete jo et tidshop lige inden afgrunds delen. markeret af et sort flash..hvor efter jeg finder mig selv hængende i rebet.

Post arbejdet som jeg tildaglig laver bliver mere og mere ubehagelig, de folk som før hakkede på hinden er blevet færre..folk er ved at samle sig imod lederne..der opføre sig så forkastelig imod dem der er under dem..SID? Som en gangster film vil de ikke gøre noget for os..de er købt og solg af post danmark..på grund af alle de medlemmer de har fået ( man skal jo være medlem)

Post dk, er en af de største virksomheder i fredericia.