Tungsind, bagklogskab og fortvivelse.

Det er svære ting at håndtere. Jeg ved jo godt at det ikke nytter noget at være bagklog. Nogle gange kan det alligevel være svært at lade være...

jeg vidste jo godt at jeg ikke kunne klare at gå længere - hvorfor lyttede jeg ikke til mig selv?

nu hvor jeg tænker mig om så vidste jeg jo godt at de andre ikke gad - hvorfor overtalte jeg dem så alligevel?

alle mulige ting, som man godt ved, men ikke rigtig retter sig efter og bagefter fortryder det bitterligt.

Hvad så med dengang jeg godt vidste at det bedste nok var at tage en meget svær beslutning, men jeg turde ikke, jeg håbede at det ikke blev nødvendigt, men inderst inde vidste jeg det jo godt. På et eller andet tidspunkt så udvikler den slags situationer til nogle hvor man har brug for endnu mere mod end det havde krævet at træffe den svære beslutning. Hvad så hvis modet også svigter her?

Hvor er man så henne? Helt dernede hvor man ikke kan eller vil noget som helst. Hvis man er heldig, som mig, er det nogen der hjælper én op igen. Når man som er ved at komme ovenpå, så kan man godt blive bagklog og tænke på om man kunne have sparet sig selv, omverdenen og samfundet for al den elendighed - hvis man bare havde været mere modig?

Hvad tror du?