Så fik jeg en prøvelse. Jeg gjorde hvad jeg kunne få at beholde den gode energi i mig, da jeg havde aggressive passagerer. Jeg slap måske fokus....ihvertfald gjorde jeg en passager tosset. Så tosset at jeg faktisk blev truet. Chokket kom bagefter. Jeg græd...men jeg er en sej banan, som Ulrik siger. Pyyha...så det varede ikke så længe. Måske 30-60 sekunder. Det er egentlig meget flot, men hjertet det bankede og føltes så stort. Bagefter tog jeg ned til centralen, hvor det viste sig at centralpasseren havde haft ham i røret længe. Til sidst var han faldet til ro. Men jeg var stadig...alt muligt, sikkert. Næste gang jeg møder ham, håber jeg at han er rolig og siger undskyld. Hvem ved. Nu angrer han måske. For jeg kørte væk, uden at de betalte. Min sidepassager undskyldte meget. Rigtig meget, men ville have jeg kørte tilbage. Nej...det ønskede jeg ikke - og tilsidst respekterede han det. Nu står idioten tilbage som den med dén opførsel, da ikke var så smart. Hans kæreste skyndte sig da også at tage øllet ud af bagagerummet. Jeg tror hun vidste at der var ballade. De havde jo også opbygget den. Jeg skulle have fokuseret på at give energi. Bevidsthed om mig selv var ikke nok. Jeg skulle have ønsket det gode. Men samtidig...ja, der skete jo intet. Jeg kom væk. Selv om min bane ikke var fri, låste jeg bilen da han gik hen mod mig. Jeg tænkte bare: Bare han ikke slår ruden ind mod mig. Det gjorde han ikke. Nu ved jeg også....situationen var sådan at jeg sagtens kunne kalde over radioen, hvor alle i nærhenden ville være kommet. Med eller uden passagerer. Jeg bliver helt rørt. Jeg stod ikke alene, selv om jeg sad alene i bilen. Der er min kontakt til de andre. Jeg var ikke opmærksom nok på signalerne. Jeg mistede fokus. Ønskede ikke det gode godt nok. Dette var en test. Jeg skal arbejde videre med dette. Samtidig har jeg lært. Fulde mennesker lytter ikke til fornuft. Jeg sagde fra. Ja. Men jeg kunne have holdt min mund og tørret det af. Samtidig kunne jeg ikke finde mig i det. Sætter min grænse. Hertil og ikke mere. Stig af - forsvind ud af mit liv. Trusler er ikke en del af mit liv - sagde jeg også til mine sidepassager og bad ham om at gå uden at betale. Det var i orden, for jeg ville bare væk. Min stemme rystede. Og det følte jeg også var i orden. Det var naturligt. Sådan er jeg. Tak for det.

Jeg ved ikke om det er ham der har truet med at hoppe mit i byen. det var det sidste jeg havde af situation gennem radioen, før jeg kom hjem. Jeg passer på mig. Trods alt bedre end før. Jeg er mig. Helstøbt. Stærk og fyldt med energi. Jeg beholder den i mig.

Ulrik ringede efter mig til en kop kaffe i aften. Vi pjattede. Jeg er lidt for anmassende :o) *G* men det blev sjovt. Måske er han bare en flirtefyr ;o) det må tiden vise. I nat følte jeg naturens skønhed og nød farten i min lækre bil til god musik. Jeg følte mig priviligeret. Jeg ER privilegeret. Jeg ønsker et godt liv - og jeg er godt på vej. Jeg vokser stadig. Det er skønt. Samtidig lidt underligt at mærke modenheden komme til mig - stille og roligt. Ulrik gav jeg egentlig lidt slip på i dét øjeblik jeg mærkede livsenergien i nattens skønhed. Grinte lidt af mig selv....så teenager-agtig jeg er. Nej...jeg fik en samling på mig selv. Jeg må være lidt mere seriøs og ikke pjatte så meget. Jeg kan mærke at jeg ikke er så god til dét, i forhold til flirt, da det kom til stykket. Jeg blev til en kylling *GG* for Ulrik ville da lige pludselig gerne have givet mig det kys, som jeg har ønsket. Men nej...jeg ville ikke have et flygtigt. Jeg vil mærke mere.

Det kommer nok en dag. Kære ~SommerFugl~ flyv da frit....svæv lidt i luften og lade naturen også gøre sin gang. Ikke anstrenge sig så meget. Rolig nu, søde.

:o)

ferien står for døren. Jeg har meget der skal gøres på den sidste arbejdsdag - før jeg kan pakke vores ting. Livet er intenst, som jeg selv skaber det. Jeg kan selv gøre den lettere :o) to do or not to do....være...bare være. Det hele skal nok blive som jeg ønsker det. Med lidt fokus. Med lidt mere ro - så kommer det. Stille og roligt, ~SommerFugl~ - for du kan ikke andet end gå i mod vinden nogen gange. For du går efter dit mål. Med ferien er du tæt på, kære. Så tæt på....vi får det godt. Uanset hvad :) det kan ikke være anderledes.

Knus

~SommerFuglen~

:o)