(mandag)
Har egentligt ikke tid til at skrive... Har grundet en hvis ung herre på (siden i lørdags) 14 år, ikke læst et ord hele weekenden, men i stedet holdt fødselsdag for ham, og prøvet at gøre huset bare lidt klar til gæster... Så jeg burde virkelig læse!
Men jeg kan ikke lige fokusere, og ... kan ikke fokusere :P
Og så gik det pludselig op for mig at jeg helt har glemt at dele mit 12-tal i lyrik med min dagbog (hvilket er en skam ovenpå det seneste ellers så små-deprimerende indlæg a la jeg-kan-jo-heller-ikke-finde-ud-af-noget).
Jeg føler mig meget ydmyg ved siden af mit 12-tal. Synes jo godt nok selv, at jeg skrev en god opgave, men jeg er ligesom blevet så vant til, at jeg føler, jeg har skrevet en ret god opgave, og så får jeg alligevel bare 7 for den... Og ikke fordi der er noget galt med 7. 7 er skam en fin karakter... Men det er ikke en karakter man (=jeg) jubler over... Det er det laveste af hvad, jeg føler der er acceptabelt for mig... (Og det er ikke fordi jeg ser ned på 4 og 2 (ikke for alvor i hvert fald) men det er bare ikke skulderklapskarakterer, det er karakterer der siger "Du klarede den, men du må også lægge mere arbejde for dagen, hvis du vil blive ved med at klare den", og den er lidt hård at sluge, når jeg i forvejen sidder og føler, jeg ikke har tid til andet end det skide studie (som jeg trods alt er meget glad for)).
Så 12-tallet var lige noget jeg havde brug for, bare lige for at føle, at jeg kan godt lidt alligevel...

Lucas er blevet 14... Og pudsigt nok er jeg ikke blevet 14 år ældre siden jeg fik ham... Det er lidt mærkeligt snart at være jævnaldrende med sin sønnike ;)
Vi skal i teatret i aften og se Mozart. Det var hans fødselsdagsgave. Han er jo blevet helt skudt i det dér klassiske musik - det er jo noget der både varmer hans mors og i særdeleshed hans morfars hjerte :) Det bliver så hyggeligt bare at have en mor-søn-tur... (og endnu mindre tid til læsning!)

Havde Helene med til Odense i fredags... Det har jo lige været vinterferie, og hun synes det var strengt, at jeg sådan skulle i skole alligevel, så hun ville gerne med - trods mange advarsler fra min side om, at det formentligt ville blive meget kedeligt for hende. 3 timer postkolonial litteratur. Men hun tog det meget pænt (hvis vi lige ser bort fra den lille episode, hvor hun besluttede, at sætte sig ud på gangen med sin i-pad og skype med bedsteveninden. Det var blevet lidt pinligt at sidde derude, hvor alle forbipasserende gloede efter hende, synes hun, så i stedet satte hun sig ind i den lille mørke mellemgang, der ligger mellem undervisningslokalet og gangen (et rum på maks 1X1 meter) og sad så der og hviskede med veninden... I den tro at vi ikke ville kunne høre det derinde... det kunne vi godt :P
Vi blev undervist på engelsk, bare lige for at prøve det. Jeg havde ikke været stor tilhænger, og ville da også stadig foretrække dansk undervisning, men synes faktisk det var bedre end forventet med det engelske. I fredags var jeg mere end glad for, at det var på engelsk. Det var en ret barsk bog vi havde læst - nok til at give Helene mareridt! Vi studerende har lov til efter behov at deltage i diskusionen på dansk, så man ikke skal føle sig hæmmet, og når det sker slår vores underviser så også kortvarigt over i dansk og jeg nåede lige at fornemme, hvor hans svar på spørgsmålet bar henad og skulle lige til at bede ham slå over i engelsk, da hans øjne faldt på Helene og han gjorde det helt af sig selv :)
Havde slet ikke overvejet den del af at have Helene med... Normalt er det jo stille og fredelige ting vi diskuterer (for Helene nok jævnt kedelige) så havde slet ikke tænkt at det kunne være for barskt for hende (på trods af at jeg dog havde læst bogen).

Og nu bliver jeg alså virkelig nødt til at få læst lidt...
Kom nu tanker... Fokusér!

Michala