Så er der kun seks uger tilbage af min graviditet. Hold da helt op hvor er det bare gået stærkt.
JEg synes slet ikke jeg er med så langt henne i forløbet som bebsen i maven åbenbart er. Men jeg glæder mig helt vildt til Hun ser verden og os, og vi ser hende. Det bliver vildt tror jeg.....
Jeg aner ikke hvordan jeg vil reagere, men jeg håber bare at jeg når at opleve at se hvordan min mand reagerer første gang han skal holde hende i sine arme. Nu har jeg jo haft hende hos mig i ni måneder snart og han har ikke haft kontakt med hende på den måde. Så det glæder jeg mig meget til.
Jeg glæder mig også rigtig meget til at komme hjem med hende. Vi har alt klar nu, og det eneste vi mangler er hun kommer herhjem. Så nu er tiden så småt begyndt at gå MEGET langsom. Tiden på barsel er heller ikke lige til at holde ud hele tiden. Det er meget underligt at vide at jeg er fuldstændig frisk og rask og egentlig burde være på job, men ikke lige nu fordi jeg har bebsen i maven.
Jeg har skrevet lidt inde på netdoktor babyklub, og der er godt mange der har det slemt med deres graviditet. Mange af dem har så mange forskellige smerter, og jeg sidder bare her og har intet af det :o) hvilket jeg selvfølgelig er glad for, men også lidt trist på de andres vegne.....

Maven er blevet godt stor nu, og det er lidt besværligt at vende rundt i sengen, og det der med at bukke sig ned, det kræver også lidt mere end før. Jeg har fundet ud af at mavemuskler er en by i rusland når man er gravid, man kan ikke lige hive sig selv op fra sofaen som man altid har gjort. Det kræver man bruger arme og ben for at komme op. :o)
Hundene synes også det er lidt underligt at mor ikke lige går med ud og kaster med pinde og bolde, det plejer hun jo at gøre... Men det er lidt svært at bukke sig ned så meget for at få fat i dem! :o)

Nå men jeg ville egentlig bare lige skrive lidt herinde, det er efterhånden længe siden. Kan i have det godt alle sammen....
Knus
Fra en glad vordende mor.