Jeg var i legetøjsbutikken med min søn forleden. Til mit store chok så jeg, at de havde et mindre udvalg af Care Bears. Nogen kan måske huske dem fra 90'erne. De var populære i en periode, ligesom de der skide Furbyer. Min søster havde en. "Furbee, whoopee, oinkidoinkidoink" sagde den. Indtil jeg smadrede den med en hammer. Det bahagede ikke min far. Men det var der jo heller ikke noget der gjorde. Da slet ikke mig.
Nå, men bardomsglæde til side, så var det de der Care Bears jeg kom fra. Jeg forstår ikke de står i legetøjsbutikker. Når nu moderne voksne har mere brug for dem en min søn har. De er sgu cool nok. Børnene i børnehaven altså. Ærlige som altid.
Men Care Bears til voksne burde være det nye. Tænk engang. Hvis nogen tror jeg gir' en fuck - værsgo', Care Bear! Modsat mig, så kærer den for idioters følelser. Men den er jo også tvunget til det. Det er jo en Care Bear.
Så sig det videre! Care Bears til flammerne og asken af vestlig civilisation. Så går det nok det hele. Vi skulle jo nødigt have nogen blev fornærmede. Eller værre endnu. Begyndte at tænke selv...

Ryan