sygemeldte jeg min far. En handling som fik større konsekvenser og betydning, end jeg på daværende tidspunkt havde forestillet mig. En handling som gjorde mine fremtidsdrømme realistiske, dog uden at jeg var bevidst om det på daværende tidspunkt.
Jeg savner ham stadig i min hverdag, selv om jeg indimellem bandede ham langt væk, og syntes at han var ” a pain in the ass ”. Smiler ved tanken om, at vi i bund og grund have et fantastisk makkerskab, og at jeg har meget at være ham taknemlig for. Han pålagde mig ansvar, om end det måske var ubevidst fra hans side. Han tog mig med på råd når der skulle handles, og gav af og til efter, selv om han indimellem synes ” at det var noget pjat”. Til gengæld var han ikke bleg for at indrømme, at det måske ikke var så ringe endda ;-D

Har ofte taget mig selv i at sidde og dagdrømme, om det der engang var. Er klar over hvor absurd og tærende det er. Jeg kan ikke bruge det til noget, andet end at mindes. Det er vel også okay. Prøver at tænke fremad på alle fronter.

Er meget fyldt op for tiden. Synes der kræves meget af mig. Jeg pålægger nok mig selv mere end godt er. Giver mig selv skyldfølelse over ikke at kunne yde 100% på alle fronter.

Jeg har haft André meget hjemme på det sidste. Han har haft det rigtig skidt. Fortalte i sidste uge, at stemmene ” ønskede ” ham udføre en handling, som skulle munde ud i mord og selvmord. Fik travlt med at kontakte personalet, som ikke fandt det nødvendig at foretage sig yderligere.
Jeg kontaktede så selv børene psyk, som også fandt det alarmerede. De øgede straks hans medicinering, og ville holde tæt kontakt. Føler lidt skam over at være medvirkende til ” dope ” ham, men den skam vil aldrig kunne opveje den sorg jeg ville få – hvis jeg ikke handlede.
Som vi tidligere oplevede med røveriet på tankstationen, så er muligheden for at tankerne kan munde ud i handling der. Han virker til at have det rimelig lige nu, men som en ulv i fåreklæder, så ved man aldrig hvad der gemmer sig bag. Derfor er jeg er ikke særlig tryg ved situationen.

Hvis jeg havde vist, at den såkaldte ” hastesag ” kunne strække sig til næsten et år, så havde jeg krævet en anden løsning…..

Min ” kære ” chauffør er stadig sygemeldt. Han er netop gået ind i sjette uge. Har ikke kunne få konkrete svar på forespøgel omkring hans sygemelding. Efter forskellige omstændigheder har han sat min tillid og tålmodighed på en hård prøve, så jeg forventer at give ham 5 kolde tæer når han kommer tilbage. Bla har han misligholdt en af ansættelsesbetingelserne, og det skal man bare ikke gøre over for mig. Gensidig respekt og tillid er alfa omega for at jeg kan samarbejde. Beslutningen kommer bla. til at betyde, at jeg rimelig sikker selv kommer til at klare juletravlheden. Noget som jeg vil være meget ked af, da det ( IGEN ) vil være på bekostning af familiens toldmodighed. Livet er fuld af valg og fravalg !

Må hellere vælge tv serien Matador i selskab med familien, end at kapsle mig selv inde i for mange tanker.