18 år siden

Ingen lambada her

Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
7 år siden
Tiden i Perspektiv
Rebecca Rahb...
7 dage siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
7 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
10 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
9 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
11 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
9 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Vandet i dag
SeMig
3 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
9 måneder, 3 dage siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
14 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
11 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
10 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
7 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
12 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
12 år siden
Højskoleophold.
Hanna Fink (...
9 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
8 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
10 år siden
Livet er en rejse
Salomon
9 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
7 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
10 år siden
Men der imod Lumbago. Dvs. uspecifikke lænderygbesvær. Er sygemeldt pga. dette. Kan sagtens stå og gå, men ikke sidde for længe. Har smerter hver gang jeg skal rejse mig op, eller for den dags skyld bøje mig ned. Jeg tog ikke advarselsklokkerne alvorligt, da jeg begynde at fornemme de kære ” blylodder ” i lænden. Er begyndt behandling ved en kiropraktor, og håber snart at være på banen igen. Har ringet og fået en dobbelt tid ved lægen på mandag. Det er ikke ved min sædvanlige, men en anden i huset. Overvejer stærkt at melde fra, da jeg ikke orker at skulle til at tegne og forklare hele mit forløb. Kan mærke at min sygemelding har givet mig lidt pusterum, da jeg jo ikke kan springe ud i bilen som jeg plejer. Tør ikke tro på at det det ” bare ” er stress jeg er ramt af, efter at have hørt en Dr. et eller andet udtale ” at diagnosen ” bliver givet i flæng, og der realt ikke er så mange stressede mennesker ”.

Min kære far var krøbet i sit stiveste pus i går. Havde i kedsomhed ringet til at gammel ven, som han kender tilbage til tiden hvor de mødtes under deres fælles gartner uddannelse. Dengang og ca. indtil min far mødte min mor, var de tit sammen til kro bal og en enkelt gang også en charterrejse. Kontakten har siden været minimal, men alligevel nok til at de hele tiden har været klar over hvad der rør sig hos den anden. I går rundede den kære ven så 70 år, og min far blev som en selvfølgelighed inviteret derud. Jeg kørte han derud overmiddag, og Claus hentede ham sidst på eftermiddagen. Han havde hygget sig, og kunne bla. fortælle at en anden af gæsterne, var sønnen fra hans første læreplads. En herre som efterhånden var rundet de 75 år. Ak ja hvor tiden dog går !
Hans gamle ven havde argumenteret meget for at hans børn ( min søster og jeg ) skulle købe huset af min far, så han kunne bo til leje hos os, og få boligsikring. En løsning jeg absolut ikke er interesseret i. Jo hvis huset havde været i et plan, så han ubesværet kunne færdes rundt i det, så havde det været noget andet. Men som han fysisk er faldet af på den de senere år, så vil den bedste løsning være at finde noget andet. Jeg kan sagtens forholde mig til at det har været en svær beslutning at sætte huset til salg, men man skal også være realistisk.
I morgen skal jeg køre ham og hans besøgsveninde til et parkinson arrangement i Varde. Han ville gerne selv have kørt, men svimmelheden har sat en stopper for det. Måske også meget godt, da hans kørsel er blevet meget ujævn efter hans sygdom rigtig er brudt ud.

Jeg kan ikke finde ud af om André bruger eller misbruger min såkaldte moderkærlighed. Han kører for tiden et spil på det nye sted, hvor han afprøver både pædagogerne og de andre beboers grænser. De gennemskurer han selvfølgelig, hvorefter han ringer og klager sin nød til mor, som altid plejer at være god til at rede trådene ud igen. Jeg skal hele tiden have i baghovedet, at han ikke er mental alderssvarende, og hvad der er rimelig at jeg blander mig i, eller for den sags skyld – blander mig uden om !

Michelle og hendes kæreste er blevet udnævnt til at være nazister. Gisp…. Forklaringen er noget hovedrystende. De har en fælles ven, som kender en der er medlem af rød front, og da de godt kan lide deres fælles ven, så er der nogen i punker miljøet som mener, at Michelle og kæresten automatisk også sympatisere med deres fælles vens ven. Hmm…Michelles holdning til deres konklusion er, at hun synes de er latterlige. Ingen af dem kunne drømme om at dele holdning med rød front. Puha…..
I december var hun i København og besøge i veninde. De havde været inde ved det omstridte ungdomshus, hvor der blev afholdt en støttekoncert. Før deres besøg derinde, sympatiserede hun delvis med dem. Kunne godt forstå de unge, og syntes også de havde fået en unfair behandling. MEN efter at have talt med flere af dem, og hørt om deres politiske holdninger, så er alt respekt for dem og deres handlinger faldet til jorden. Jeg har ellers været taknemlig for, at netop det ungsomshus ikke lå i Århus, da hun nemt kunne ” falde i ” med ” sådan nogen ”. Heldigvis kan hendes, nogen gange mangel på synd fornuft, overraske mor ;-D

Køkkenchefen må hellere gå i krig. Har dog en køkkenmedhjælper i den mindste af drengene i dag. Godt nok, for ellers bestod menuen nok af rugbrød. Han er nu flink til at hjælpe til. Skal bare lige have lidt starthjælp først………………..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ingen lambada her er publiceret 27/01-2007 18:00 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.