(mandag)
Havde glemt hvor højt jeg elsker piña Coladas (Og hvor let det er at lave!)

De sidste par ugers mareridt er ved at være ovre... Mareridt er et hårdt ord - jeg mener det ikke helt så slemt.
Men der har været lidt meget om ørerne, og de fire oplæg, jeg har været en del af i de sidste 2 uger (med alt hvad dertil hører af gruppearbejde og forudlæsning (forudsNÆRlæsning, vel at mærke), kunne ikke have ligget meget mere dårligt.
Men i dag har jeg været med i det sidste oplæg, og føler næsten jeg har efterårsferie allerede ... hvis ikke lige det var fordi vi har en 24-timers opgave fra torsdag til fredag i videnskabsteori... Mein Gott!!
Har aftalt med mine forældre, at jeg får gæsteværelset deroppe i det døgn, så jeg kun behøver at tænke på opgave og ikke på at være mor og på hvad jeg mon skal have at spise...
Det bliver meget hyggeligt... Og presset... og hyggeligt :)

I fredags var der årsfest på SDU... Karina og Mille og jeg var deroppe sammen... Vi mødte kun fire andre fra litteraturvidenskab... Og ikke nogle af vores undervisere (troede lidt det nok ville vrimle med dem, men nej...) Næh hvor vi traskede op og ned ad gange og ... gange. Mine fødder døde en langsom død i mine højhælede sko... Skiftede hele tiden mellem at tage dem af og på. Det gjorde stjerneondt at have dem på, men gulvet var adskillige steder vådt og fedtet og...
Omkring ved 23.30 tiden drog vi ind mod byen og mødtes med Anna og Sandra (også fra studiegruppen)... Jeg havde været ved at gå død indtil da, fordi det eneste alkohol jeg havde fået var vin og øl, og det bliver man (=jeg) altså lidt flad af i længden. ...og så havde jeg været oppe fra kl 5 om morgenen. Så på Heidis bestilte jeg først én og siden en til Piña Colada... Og så var aftenen reddet...!
Iih, hvor vi hyggede os... på trods af at jeg egentlig ikke er meget til at gå i byen på den måde... Jeg foretrækker at kunne føre en anstændig samtale med dem jeg sidder med, frem for at sidde og råbe op og efter tredje gang man har bedt folk om at gentage, hvad de har sagt bare at nikke og smile og håbe, at der ikke forventes et svar....
Karina og jeg havde fået os et hotelværelse sammen, så vi ikke behøvede at tænke på hjemtransport... (før næste dag). Det var en god investering...
Vi kom i seng ved 3-tiden, og kl 7 kunne jeg ikke sove mere... det dér indre ur er ikke altid så praktisk som andre gange :/
Men vi stod op og pakkede ud og fik os en god morgenmad på banegården før vi drog hvert til sit...

Da jeg jo så pludselig kom hjem så tidligt, kunne jeg jo så også nå med på svampetur med Erik og Bo... Erik havde med sparsom hjælp fra Bo lavet sig en lækker banankage - han var så stolt... og den smagte lækkert!
Det var hyggeligt, trods en langsomt overmanende træthed... Erik og jeg endte med at lægge os til at sove i bilen, mens Bo ventede med vores svampefangst for at få bedømt hvad der var spiseligt... af hele vores fyldte kurv var der tre vi kunne spise. Bedre end ingenting, meeen... (dog var der ingen dødeligt giftige, så måske vi bare skulle have spist løs og fået os en spændende aften).

Helene har hentet et piano-et-eller-andet-program til sin i-pad... Og i dag oppe hos mine forældre sad hun pludselig og spillede Für Elise (med begge hænder på)... kun et lille stykke af den, men der var ingen, der var i tvivl om hvad hun havde gang i. Jeg var dybt imponeret!
Hun har aldrig rigtigt interesseret sig for at spille musik og sådan, men her for en måneds tid siden bekendtgjorde hun så, at hun gerne ville gå til klaver. Jeg, der jo altid har begrædt, at jeg aldrig selv kom til at gå til klaver ("altid" er et stort ord, det var mig selv der stillede mig på bagbenene fordi jeg var skræmt fra vid og sans for at skulle gå til sådan noget... af en eller anden grund... noget med fremmede mennesker tror jeg. Kan huske jeg sad og spillede på klaveret som jeg så ofte gjorde, netop Für Elise, efter gehør jeg havde aldrig lært noder, og min mor siger til min far ude i køkkenet at NU skal de altså også have meldt mig til klaver! Det resulterede i, at jeg forlod klaveret under et minut senere, og ikke spillede igen i det næste lange stykke tid - undtagen hvis jeg var alene hjemme - nåh nok om mig)... Nå men jeg har begrædt SIDENHEN, at jeg ikke kom til at gå til klaver, og blev henrykt da hun udviste interesse i den retning. Men der var venteliste på, så jeg tog sagen delvist i egen hånd, og har siden lidt sporadisk givet hende undervisning (i yderst begrænset omfang! når vi var oppe hos mine forældre om mandagen) - lært hende lidt noder og trænet hende lidt i at spille de lette to-håndsmelodier, som alle børn spiller på et eller andet tidspunkt (og som jeg ingen anelse har om hvad hedder). Dem lærte hun hurtigt og fra noderne har hun nu hakket sig lidt igennem "Glade jul"... Men så fik hun det dér program på i-paden, og har siddet og lært udenad hvordan alle fingre skal gøre når man spiller Für Elise.... Jeg er faktisk ret imponeret...!
Selvfølgelig ville det (måske?) være at foretrække hvis hun lærte at afkode noderne, og den vej igennem fik den ind under huden... Men lige nu er det vigtigste at fange hendes interesser og give hende lidt succesoplevelser.. Og håbe de snart skriver at der er en ledig plads til hende!!

Michala