Jeg kørte fra Fyn lidt i fire i eftermiddags og satte kursen hjem.. Parkerede i Hvidovre ca en times tid og et kvarter senere.. Vroom!

Havde forventet at Teak ville kramme og nusse hunden velkommen hjem, at han glemt hans løfte om madlavning og at han i øvrigt ville være lidt afvisende, så jeg kunne køre igen rimeligvis kort tid senere, hjem og ud og jagte aftensmad på egen hånd, fordi han ikke lige var i humør..

Men..!

Op ad trapperne til tredje sal, halvvejs mellem anden og tredje står han og venter på hunden, som løber op til ham og får den ventede krammer, hvorefter manden går længere ned af trapperne og krammer løs på mig..!

Han indrømmede at han havde indset at han ville få svært ved at sørge for den aftensmad han havde lovet, eftersom alt var lukket, så han foreslog at han gav sund fastfood? Jeg var ligeglad, bare jeg ikke skulle sørge for noget.. Så det endte med at vi kørte ud og luftede hund og hentede mad med hjem - hans mor havde også forstået at Teak ville lave mad - da planen blev ændret til at han hentede mad, endte det med at hun gav - mod at han så lavede mad i morgen.. Sweet!

Vi spiste - og kørte hjem til mig.. Han hjalp med at tømme bilen for gaver, pakke ud og nu sidder vi så her..

Hunden ligger i sofaen, og snorker.. Den er træt, og glad for at være hjemme hos "os" igen.. Det rart.. At være hjemme igen.. Ikke mere drama på forældre-kontoen i denne omgang.. Det er virkelig rart, og der går noget tid før jeg tager hjem til det cirkus igen kan jeg mærke, jeg VED jo hvad der sker.. Mors "stikpille" kommer uanset.. Og den gider jeg ikke.. Det er ikke mit problem, jeg vil gerne hjælpe, men jeg kan ikke gøre noget.. Hvor gerne jeg end ville..

Jeg sidder i sofaen, og skriver på min computer, Teak sidder ved hans egen og koder løs på hans hjemmeside, som han er noget videre stolt af, og jeg forstår det godt, det virker sgu! Det lækkert, og det ser knaldhamrende godt ud! Krydser fingre for succes der!

Faldt i stime over Brødrende Price på Falsled Kro - blev afbrudt fordi jeg skulle give min mening til kende om et eller andet - og fik da lige at vide i samme ombæring at han var kommet frem til at han rimeligvis godt kunne lide mig!

Den ramte lige i hjertet, da han forsøgte at smile sig ud af det bagefter, pakket ind i et forsøg på at snakke udenom, mens han gemte hovedet i mit tøj.. Hehe..!

Jeg er dødtræt, burde læse en artikel eller to, så det tror jeg næsten jeg vil gøre, inden jeg kæmper mig igennem med at begynde - enten at sove - eller også overfalder ham.. Jeg har ikke savnet ham synderligt, men kan mærke at det alligevel er godt at han sidder her sammen med mig, nu her..

Og så lige til dagens indskudte sætning:

Jeg er vild med Rasmus Seebach!

Mit pladderromantiske hjerte er vild med hans sange om lys i lejligheden, om Nangijala og stjernerne på himlen!

Det er sødt..
Det er lige hvad der skal til, lige nu :)

Glædelig jul derude, håber alle overlevede!