Jeg drømte en drøm, da jeg sad i sengen og så "Den store dag". En af den slags drømme man godt kan drømme, selvom man er vågen.

På vej op af kirkegulvet, i en sort brudekjole.

Jeg vender mig om, for at se på alle dem, der har bidraget til, at jeg nu engang er nået så langt som jeg nu engang er. Min brudebuket er blå, min fars ynglingsfarve. Jeg kan ikke bedømme om han er der eller ej, men jeg fornemmer ham, selvom han ikke er der til at føre mig op. Og dog er der "nogen" til at gøre det, for jeg er ikke alene op af gulvet.

Kirken er i øvrigt "bare" kirkebænke placeret midt på en mark, med en midtergang af græs. Og alter. Alt sammen plantet på en eng. Når man går op af kirkegulvet, går man på ujævnt græs. Men det er smukt. Fra toppet - ved alteret - er der en fantastisk udsigt, udover kirkegængerne, der alle er kommet til mit bryllup - og naturen udenom.

Mine høje hæle synker ikke i, og jeg undgår en hestepære uden besvær, da jeg vælger at tage yderligere et par skridt op af gulvet.

Jeg vender mig igen, og kigger ud over forsamlingen, der er masser af kendte ansigter, plus ansigter jeg kan mærke, at jeg ikke kender endnu, men som jeg vil komme til at kende. Det føles godt.

Bedste Ven er der. Bedste veninde er der, hun tager billeder. Jeg ser et af dem for mig, i min sorte kjole, med siden til, og et kækt smil i hendes og kameraets retning. Jeg ser lykkelig ud. Fordi jeg er lykkelig.

Jeg vender mig mod min mor. Giver hende et knus, med brudebuketten i hånden, hvisker ud gennem en tårer: Jeg elsker dig. Hun snøfter lidt tilbage. Sådan gør min mor. Vi er lige sentimentale begge to.

Jeg vender mig atter op mod alteret, føler, mens jeg tager de sidste skridt, at hele forsamlingen ønsker mig det bedste, både for nu, og fremover. I baggrunden spiller orglet en coverversion af Celine Dion's I'm your lady. Jeg ser op mod ham, der skal være min kommende mand. Ser kun hans silhuet.

En tårer triller ned over mine kinder igen. Det er ham, ham der lige om lidt har gjort mig til den lykkeligste person i hele verden. Ham som jeg vil dele mit liv med. Mine op- og nedture. Jeg vil føde vores børn, og se dem vokse op, med ham i hånden. Blive gammel med ham, og om halvfjers år sidde og kigge i et album - og tænke tilbage på, hvor smukke vi var dengang.

Mit indre sprudler af kærlighed. Og masser af det tilmed. Der er så meget lykke der venter..

- - -

Og tænker man tilbage, så tror jeg at den sprudlende smukke udsigt udover de kendte mennesker i kirken - er mit liv. Smukt. Et godt liv. Et liv som jeg er stolt af. Fordi det førte mig frem til øjeblikket.

Hestepæren er min knuste drøm. Som dog er nærværende nok til at ligge på min vej til alters - så måske bliver den engang i fremtiden igen til noget..

Jeg kan næsten ikke vente, det er jo mit liv, der venter forude!! Det bliver spændende!! Hver eneste dag!! Fra nu...