Er kravlet i ly på min gamle "pige-værelse". Det er ikke længere som det var. Der står en gammel reol - der går under betegnelsen "Farmors reol". Jeg ved ikke hvem denne farmor er. Det kunne være min mors farmor. Et gæt.

Fra stuen kommer lyde fra fjernsynet. De ser håndbold. Min lillesøster har værelse på den anden side af væggen, hun er gået i seng. Hun skal op klokken seks i morgen tidlig, har lovet at køre hende på arbejde klokken syv. Er vist lidt god af mig igen - men det sker så sjældent at vi har lidt one-to-one tid. Desuden bliver det rart at kunne være oppe og på sin vis være lidt alene i huset, indtil mine forældre står op.

På vej hjem i bilen fra Middelfart, åbnede min mor for posen med beretninger fra livet i det lille hjem. Far har sandsynligvis haft endnu en blodprop. Han har det i hvert fald mærkbart dårligt, ifølge min mor. Det er hårdt at komme hjem, når de "andre" forventer at jeg er dagens lys. Det eneste jeg formåede i dag, var at sidde og spille lidt for dem. For første gang i jeg ved ikke hvor længe, fik jeg lov til at spille efter aftensmaden, mens de sad i stuen og lyttede. Min mor sagde tak, og min far så på mig og smilede, da jeg vendte mig om efter at have sunget færdig. Jeg nyder at få lov. Jeg er ingen primadonna, og jeg stiller aldrig op til noget talentshow, men hvis de gider lytte, vil jeg gerne underholde dem.. Min søster og jeg skrev engang en sang om - og sang den sammen da vores farmor fyldte halvfjers. Jeg spurgte musikeren om jeg ikke måtte låne hans keyboard - han var ikke meget for det, indtil min mormor blev sur på sin helt egen overbevisende måde: "Lad nu pigen!!". Jeg fik lov. Vi sang. Der var så stille i salen, at jeg den dag i dag stadig tror på at jeg kunne høre kartoflerne koge i køkkenet. Min farmor græd, min farfar tørrede også øjnene.. Ligesåledes gjorde alle jeg kendte.. Senere da min fætter hev mig rundt på dansegulvet til et eller andet stille nr, rømmede han sig, og sagde at han syntes det var virkelig flot. Det er ni år siden. Hun fylder 79 år i morgen. Jeg var så - tænke tænke - 12 år på det tidspunkt. Min søster var 7..

Jeg har gemt teksten. Dog synger jeg aldrig sangen igen - i hvert fald ikke med den tekst vi skrev til den.. Farmor havde hevet den frem fra gemmerne sidst jeg var deroppe, hun sad og læste den igennem da jeg kom.. Jeg var alene. Hun kiggede op, og snøftede lidt: "Det vil jeg aldrig nogen sinde glemme"

Men det var også smukt. Jeg performede. Fejlfrit.

Tak til Elvis Presley, fordi han gjorde sangen kendt:

Wise men say only fools rush in
But I cant help falling in love with you
Shall I stay
Would it be a sin
If I cant help falling in love with you

Like a river flows surely to the sea
Darling so it goes
Some things are meant to be
Take my hand, take my whole life too
For I cant help falling in love with you

Like a river flows surely to the sea
Darling so it goes
Some things are meant to be
Take my hand, take my whole life too
For I cant help falling in love with you
For I cant help falling in love with you