Nu begynder det at blive sjovt det der løb.. Hvor viljen bare sejrer igen og igen og igen..
Blev lidt irriteret over naboen fra sommerhuset, hun lovede at vise mig området - men hun glemmer det.. Så jeg løbeprogrammet frem og lavede en rute.. Jeg ville gerne prøve at løbe udenom den lokale sø, problemet er bare, at der er langt.. Sådan, rigtig langt! Sådan, mere end 5 km langt.. Fik lagt en rute og på papiret var den 7,67 km.. Næsten 8 km!

Gik rastløs rundt hele formiddagen, indtil jeg gav op, snørede skoene og kom afsted.
Den første km var helt klart den værste, men så kørte det til gengæld også. Der var godt nok mange bakker - og jeg havde egentlig lovet mig selv at jeg ville gå efter at løbe hele vejen rundt, men at pauser var okay, det var trods alt noget længere end jeg før har løbet.

Lige pludselig var jeg hjemme igen! Igen ingen prangede tider, men min krop har det super, super godt.

Det hjalp ikke på motivationen for at arbejde, og i dag har jeg ikke været ret produktiv. Det er okay (forsøger jeg lige at sige til mig selv), man kan ikke være lige god alle dage, og i morgen samt fredag venter to lange dage.

Det har kørt på skinner med Jude i dag, Grey har også været aktiv på snappen, har snakket med både veninder og kolleger - endda haft besøg af min far og min hund, uden at det gik i hårdknude.. Og alligevel.. Alligevel sidder jeg nu her, klokken er 18:25 og jeg er simpelthen så ked af det.. Min næse klør, fordi tårerne presser sig på og jeg aner ikke hvorfor..
Måske er det Teak og tabet og erkendelsen af at jeg sidder alene i mit nye hus, helt mutters..
Måske er det følelsen af urimelighed der lige har ramt mig, jeg aner det ikke..

Jeg synes det er skide hamrende urimeligt lige nu, at andre kan finde ud af det der med forhold, og jeg åbenbart ikke kan. 10 år med Teak lige ned i skraldespanden. For fanden da også, jeg er sur og trist. Og lige nu føler jeg godt nok, at jeg har tabt.. Helt vildt tabt..

Jeg synes også det er urimeligt at jeg har taget hele 2 kg på af at afvige fra den normale mad-rutine jeg har fået mig, og som bare kører vildt godt normalt.. Åd nok fastfood i fem dage i streg, og det kostede hele to kg.. Egentlig lidt mere, men jeg er allerede i gang med at tabe mig igen, siger vægten.. Jeg skal nok komme tilbage på sporet.. Jeg er slet i tvivl, jeg blev blæst bagover af min vilje i dag på den løbetur - det var præcis den samme følelse jeg havde, da jeg nailede de 5 km for første gang 1. januar.. Bortset fra, at jeg her havde den der "Gud, allerede hjemme, nå, det var slet ikke så hårdt som jeg troede det ville være."

Kort sagt, så har jeg en masse grunde til at være i godt humør i dag - løbeturen gik godt, vejret har jo været helt fantastisk og jeg har bare siddet og mæsket mig i solskin ind ad vinduerne. Jeg fik samlet IKEA-møblet på badeværelset - håndklæderne skal bare lige lægges pænt, så er det done.

Mangler at samle en skænk oppe på kontoret, for at kunne kom i mål der. Så mangler der kun skrivebordet og en lampe, så er jeg i mål der. Lampen bliver trukket fra, så alt er godt.

Igen, der er masser at lave og mit humør er bare.. HELT i kulkælderen.. Måske er det ensomhed? Jeg ville sådan ønske at jeg vidste det.. Jeg tror det er trigget af drømmen med min mormor.. "Så, nu kan du godt klare dig selv".. Okay, jamen, ja, det kan jeg - og det skal jeg - og jeg prøver, jeg kæmper og jeg synes jeg klarer det rigtig fint faktisk.. Men jeg er også ved at kaste op, græde og bare lægge mig ned på mit stuegulv og hulke.. Jeg savner så forfærdeligt.. Hende mest.. Jeg ville give så meget for at sludre med hende igen og lige få vendt hele verdenssituationen og suge noget styrke.. Føler ikke jeg har andre at suge fra, end mig selv.. Der er kun mig.. Min telefon er stille. Ingen SMS'er, ingen snaps, bare - ingenting.. Udover ro..

Jeg kunne også kaste mig over lige at male færdig i mødelokalet ovenpå, men, jeg orker det dårligt.. Det kan blive i weekenden, inden Jude kommer.. Den kloge ville nok i virkeligheden lige få samlet det der møbel, så det er klar til når naboen fra sommerhuset tjekker ind lørdag formiddag og hjælper mig med at fikse kontoret og så kan jeg male imens hun nusser rundt med det..

Jeg bliver nødt til at hive mig selv op i nakken.. Lige tæve mig selv til at få lavet noget mere.. Det må ikke være så elendigt, det nytter ikke noget at falde ned i så dybt et hul, det er også noget lort at være så langt nede.. Gå i gang med noget, tænk på noget andet i stedet for..

Nå, i micro-en med dagens aftensmad, og så står den da vist på IKEA-samling.
Badeværelset ovenpå kunne godt lige få besøg af støvsugeren ved samme lejlighed.

Jo jo.. Der er nok at tage sig til, måske endda ligefrem så meget så jeg knap kan overskue det..

Nu ser vi, i morgen skal nok komme, uanset hvor dårligt mit humør er..