Jeg kunne ikke sove i nat og jeg bliver så forfærdelig træt, hvis jeg ikke får en masse søvn løbende. Forbandet medicin. Den gør mig så træt. Min verden ramler sammen i dag og mine sanser spiller mig et pus. Jeg kan slet ingenting overskue. Det er meningen, jeg skal være frivillig i min genbrug. Men jeg sidder og stirrer ud i luften imens jeg kan mærke tårerne banke på. Jeg kan ikke overskue det. Ærligt, så bliver jeg træt af mig selv. Jeg føler mig så sølle. Hvor er min kampvilje? Jeg ligger mig bare flat ned og venter på at det skulle hjælpe. Ja, der er 15 minutter til min bus går og jeg kan ikke se mig selv tage med den..
Det er irriterende, at jeg har disse dage. Hvor ingenting giver mening. Jeg skrumper ned i et hul og lader mig selv langsomt blive begravet. Og jeg er ligeglad med det. For alt hvad jeg gerne vil, er at ligge mig under dynen og aldrig lade nogen se mit grimme fjæs igen.
Det lyder måske hårdt. Men sådan er virkeligheden desværre.
Jeg håber dog, at I andre har en god dag foran jer.
Lisa
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.