Hej dagbog, - Jeg er prøver at lade være, men jeg kan ikke. Bægeret er langsomt blevet fyldt op, og min indre dæmon kradser på låget. En tæge har ansøgt mig igen om venskab, - en af dem, der kan bruge mig, og skrive til mig, når de har brug for hjælp..og som regner med, at jeg smider alt hvad jeg har i hænderne, når de har brug..kald mig hvad du vil, - men jeg gider ikke flere af den slags mennesker i mit liv. Jeg vil sågar gerne fjerne et par stykker af dem..men jeg har svært ved det, da jeg kan møde dem i min hverdag. De er med til at gøre mig vred, for de bekræfter mig i, hvordan folk er, og at jeg altid vil forblive alene.

alle de sejre jeg har haft betyder bare ingen ting..når hoved slaget er tabt.