Min mand og jeg har guldbryllup til sommer, nærmere mere præcis den 12 juli.
Så kan jeg sidde her og tænke hvor blev de år lige af, men der er gået mange skridt, tænkt mange tanker, sagt mange ord, elsket endnu en gang, bekymret sig, grinet, holdt af og holdt ud.
Relationer i de år, været vidner til skæbner er jo også uundgåelig, prøvet at være retfærdig, konflikter men helst aldrig at miste sit nærvær imellem hinanden.
Jo det var det hele værd, men gode råd om ægteskab til andre er nok ikke en god ide, man må selv være turguide og finde rundt i labyrinten, falde over de bump på vejen der nu engang er på turen, give hinanden plads, men aldrig at miste sig selv i eventyret.
Vh. Hanna Fink