Den sidste uge har været helt tosset travl på arbejdet. Vi er i gang med at implementere et nyt ERP-system; et projekt, som jeg er tovholder på. Det komme oven i alle de andre opgaver, jeg plejer at løse, og som i sig selv er en fuldtidsstilling. På den positive side får jeg opsparet en masse afspadsering, så jeg behøver ikke at bruge feriedage mellem jul og nytår. Med overgangen til den nye ferielov, kan vi få brug for at få overført noget feriedage, så der er nok til at holde sommerferie.

Men det slider. Jeg har haft svært ved at sove, for tankerne kører rundt i knoppen, og jeg komme hele tiden i tanke om noget jeg skal huske. Jeg har endda haft et par panikanfald. Ikke voldsomme anfald, men dog nok til at det er et faresignal. Så denne weekend har jeg besluttet, er det forbudt at arbejde. Mit helbred kommer i første række. Nu står den på hygge i køkkenet, karbad og måske lidt udendørstid, hvis vejret tillader.

Heldigvis er det værste arbejdspres ved at være overstået. et par uger mere, og det lysner igen. Min Chef er heldigvis meget støttende, og gør sit bedste for at nye opgaver bliver guidet andre steder hen, også dem der normalt ville lande på mit bord. Men i en mindre virksomhed kan det være vanskeligt. Så ind i mellem må der prioriteres.

Vigtigst af alt, står min mand altid klar med et knus og et kys, når pulsen bliver for høj. Uden ham gik det ikke.