Hej dagbog, jeg er efterladt med en følelse af håbløshed igen. Jeg gør mit bedste for at hjælpe hver dag, - men jeg føler mig ladt i stikken. Det er i disse momenter jeg tænker, hvorfor ændre retning? Hvorfor leve? Det er blot flere år, i total ensomhed..en nævne det i forbindelse med mig, - en supermand med sit fortress of solitude.

jeg savner hende stadig, ligesom jeg er vred på hende..og jeg ved, jeg gjorde hvad jeg kunne..jeg ville ønske jeg havde en tidsmaskine, så jeg kunne ændre et par ting..men det er for sent nu, jeg er død..uden at ha levet i særlig lang tid..i just go thrue the motions of every day.

Her er stille i mørket. Varmt. En lys kegle på loftet fortæller mig at klokken er 22:50.

Imorgen er endnu en dag, - endnu en dag uden håb og glæde. Ingen popularitet kan fylde mit hjerte med glæde..only love matters.

Jeg har kommenteret på en del i weekenden. Min nye hade gruppe, dem der ikke kan lide skældsord. For mig er de ord ikke magiske, de giver godt nok ikke folks argumenter et boost, men de er med til at præcisere graden af følelser der lægger i sagen..de er lidt som smileys.

Og den med besøg fra kirken, - som folk er så foraget over,..well, hvis man vil undgå det, - meld dig ud! Det er den bedste måde. Jeg har for længst gjort det, men de måtte sgu godt besøge mig, så skulle jeg gerne sætte deres tro til debat..og anvende logik imod dem.