I dag er det EF-dag - Endelig Fredag. Og så plejer jeg altid at gå til formiddagskaffe i den fælles kaffestue på mit arbejde. Og afhængig af hvem der sidder der, får man gerne lidt "saftig" sladder med sig når man går derfra igen.
Og det slog da hellere ikke fejl idag. De startede med at snakke om kaffe. Hvem der drak kaffe og hvem der ikke gjorde. I hvor tidlig en alder de forskellige var startet med at drikke kaffe. Og hvordan - om det var med fløde eller sukker eller begge dele og om de var fortsat med det som voksne og om de havde videreført det til deres børn. Og så bevægede snakken sig videre over til emnet Mælk. Der var en der sagde, at hun havde hørt, at man ikke måtte drikke mælk, for så blev man AFKALKET. Og så startede der ellers en heftig diskution om det var rigtig. For nogle mente jo så, at det var TILKALKET man blev hvis man drak mælk. De kunne slet ikke blive enige. En foreslog at kontakte en læge, der havde forstand på den slags, så han kunne afklare sagen, men det gik vist i sig selv igen. Men det var virkelig morsomt at sidde og høre dem diskutere om mælk gjorde, at man blev AFKALKET eller TILKALKET. Jeg sad med min tekop og smålo ad dem og rystede på hovedet. Jeg synes, at det hele var morsomt og et par stykker andre der heller ikke deltog i diskutionen syntes det samme.
Men sådan er vores kaffestue. Centrum for al sladder, "saftige" historier, grin og latter. Og jeg er gerne dernede hver fredag formiddag for at høre det sidste nye over min kop the.
Vi fik vores nye bil i onsdags og vi er rigtig glade for den. Den kører godt og man sidder godt i den. Så det var godt at vi fik den. Vi var lige et smut oppe hos mine forældre og vise den frem.
Da jeg fik fri i dag, tog jeg lige på lidt shopping og fik købt lidt hobby-ting, så jeg tror, at denne weekend kommer til at stå i Kreativitetens Tegn. Jeg tænker på at lave nogle flere "Fantasy-kort".
Jeg fik lavet 3 i går, da jeg var ude hos en veninde. Vi havde en lille Klippe-klistre-dag sammen, inden vi skulle til Meditationsaften sammen. Min veninde gav mig en forsinket fødselsdagsgave: en bog der hedder Vejen til indre ro. Den handler om forskellige metoder til meditation og bag i bogen er der en cd med musik som man kan høre til de forskellige øvelser. Det var jo lige noget for mig, så den blev jeg rigtig glad for.
Selve Meditationsaftenen blev ikke den større succes for mig. Der er gerne to meditationer med en pause i mellem. Men jeg kom ikke på nogen "fantasi-rejse" på nogle af meditationerne, sådan som jeg plejer at gøre. Til gengæld følte jeg en total afslapning og var "bare væk", hvis man kan sige det sådan. Men jeg har jo også været utrolig meget stresset og anspændt i den senere tid, så måske var det ikke meningen, at jeg skulle på en "fantasi-rejse" denne gang. Måske var det meningen, at jeg bare skulle sidde og nyde det og slappe totalt af, sådan som jeg gjorde.
Der kommer snart en digtsamling fra mig, så hold øje med den. Den skal læses i den rækkefølge som digtene er i, ellers er der ingen mening med digtene. Forklaring følger senere.
Hej med jer...
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.