Kender du det, når ugen pludselig er gået og du simpelthen ikke aner hvor den er blevet af? Ja, det kender jeg godt, tænker du måske. Måske kender du også det, at din uge bare går alt for langsomt og du kunne ønske at den var gået lidt hurtigere. Ja, det kender du helt sikkert også. Det er de uger hvor man inderligt bare længes efter weekenden og hvor det ikke kan gå hurtigt nok, før man kan få lov til at ligge på sofaen og se Vild Med Dans og andre kommercielle programmer i fjernkassen.

Men sådan er det ikke nu. Ugen er gået alt for stærkt. Lige pludselig sprang fredag bare frem og kaldte på weekenden. Det var så mange ting jeg skulle, ting jeg ikke anede jeg havde på programmet. Og nu sidder jeg her, søndag formiddag, tænker tilbage på ugen der gik med en ubetydelighed så stor som Lolland-Falster. Jeg har svært ved at sætte ord på hvad jeg har lavet i sidste uge. Jo, okay. Kig i kalenderen og det vil fremgår af de skæve bogstaver, som jeg for længst har skrevet ind på de stiplede linjer, men hvad har jeg grunden lavet?

Man skal nyde tiden. Den første og den sidste - og så den imellem. Nu vil jeg nyde den sidste tid af min weekend og give dig ønsket om, at din søndag må blive lige så fin som min. Du kunne gøre som jeg, sætte dig i vinduet med kaffe, weekendavisen og "Vi sidder bare her" i højttalerne.



"Vi sidder bare her", hvad pokker er det? Ja det skal jeg fortælle dig. Det er tre mænd med noget på hjerte. Aktuelle med deres fjerde album. RAK-MA-GAK. Kig under Mikael Simpson på Spotify.