Hej dagbog, - bare et smil, intet andet, - det ved du, det er som en selvfølge der plager mit liv. Tøserne bad mig sige tillykke til en der skulle konfimeres, så det gjorde jeg. En anden bad mig om jeg ikke nok kunne fixe hendes ipad inden torsdag, - og jeg er der ikke i morgen, - så det gjorde jeg. en leder kom med 5 ipads her i morges, om jeg ikke lige kunne fixe dem inden middag, - så det gjorde jeg. Da jeg steg på bussen i dag, - var der nogle små der hilste på mig, - og en sagde, - det er ham der laver ipads..osv..hørte ikke resten, hilste bare tilbage og satte mig for at se nyhederne i min telefon. - da jeg steg af bussen var der en kvinde der smilte varmt til mig..jeg kan selvfølgelig tage fejl, - måske hørte hun børnene snakke om mig.. - det værste er bare, at jeg ser noget andet i spejlet når jeg ser mig selv. - Jeg ser kun ligegyldigheden...no love, no life. hvilken er grunden til, my demise.