Jeg taler for at komme til orde, blive hørt og komme ind i samtalen med mig; men mig lukker ikke uvedkommende ind, og prøver at fokusere på ondskaben og fylder mere negativt på. Jeg giver ikke op så let, og hæver stemmen til et niveau mig ikke kan overhøre, og begynder nu at løfte sine øjenbryn, som tegn på at mig er klar til en debat.
Jeg prøver at forklare mig, hvor meget ondt og negativt mig plager jeg: Alle tankerne om at give op, tankerne om i yderste tilfælde at tage mit liv; men mig smiler skævt til jeg og nævner, at jeg kan tegne en cirkel og vise mig alle fire hjørner. Lige her ser jeg at jeg kan tage røven på mig, en gang for alle - ok siger jeg og viser mig alle fire hjørner.
Mig bliver aggressiv, tager fat i jeg og smider tankerne til alle sider, ødelægger et hvert håb i jeg om at se lyset på den anden side af angsten.
Jeg kommer med et modtræk i form af en positiv sætning: INDEN DU TROR! FOKUSER PÅ FAKTA... INDEN DU DØMMER!! FORSØG AT FORSTÅ HVORFOR..
INDEN DU TALER!! TÆNK... SÅ SÅRER DU INGEN; tag lige og æd og synk den mig.

Jeg oplever stilhed, en tanke om gode tider hvor mig ikke fandtes inde i jeg: En fornyet styrke og kraft, til at komme fra gulvet og nogle trin op ad stigen. Mig kommer ikke til at smadre mig længere med samme stykke som før; om mig og jeg bliver en slags fortrolige venner ude i fremtiden, står i det uvisse. Jeg vandt første runde, jeg kæmper til jeg når toppen af stigen.

Ovenstående skrift er mine tanker i dag som omhandler min angst..