I disse minutter er det 24 timer siden, at en af mine kollegas børn valgte at slukke for deres mors respirator! Hun var blevet fundet på køkkengulvet i tirsdags, og med alt hast kørt på sygehuset! Fik konstateret en svær hjerneblødning og overført til OUH. Desværre var oddesne imod hende, og hvis - kun hvis - hun vågnede op igen, så ville det være som en grønsag! Ingen der ikke har prøvet det, kan sætte sig i deres sted at måtte træffe det valg, men derfor kan man godt blive trist på deres vegne! Er over hele hovedet ikke i tvivl om, at hun ville have haft det sådan, frem for et liv - hvis det ville være det?
Plejer at sige " sygdom og døden spøger ikke om alder". Min kollega nåede lige akkurat at fylde 51 år.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.