Det er ikke ment så hårdt som sagt, men halleluja for et gedemarked! Hvorfor dælen skal forældre tage 2 - 3 børn med ud i Bilka og handle? Jeg forstår simpelthen ikke logikken? Det ville være langt bedre for forældre, som børn, at den ene forældre blev hjemme ved dem og hyggede sig med et spil eller en film! De kunne evt. tage en med af gangen for at lære dem at færdes! Jo jeg har da også været en del af det cirkus, men så vidt mulig fik jeg dem passet! Mht. Claus' drenge, som pludselig blev sultne eller tørstige - måtte de blive hjemme ved vandhanen! Jeg gad det simpelthen ikke... At de så havde lært, at hvis man plagede nok, så fik man noget som blev betalt ved kassen efterfølgende! I mit univers er det det samme som tyveri, når det ikke er betalt først!
På vej hen til rulletrappen, løb en dreng ud foran min vogn! Djævlen inden i mig sagde "kør ham ned - kør ham ned", og gud hvor havde jeg lyst det, men jeg stansede op og ventede pænt til tumlingen flyttede sig! Puha... Vel nede i parkeringskælderen, fik jeg øje på en 4-5 årige dreng. Jeg bemærkede straks hans rødmossede kinder, og ved henvendelse så jeg han græd! Den lille stakkel var blevet væk fra hans forældre. Tog ham i hånden og gik op til informationen - hvor hans mor blev efterlyst! Hans far kom rimelig hurtig, og jeg fortalte hvordan jeg fandt ham nede i kælderen! Mange tak sagde faren, med en kommentar om at " han var blevet væk inde i Hennes og Mauritz!" Så fra at være tæt på at blive en børnemishandler- fik jeg en indædt lyst til at give faren en ordentlig gok i nøden?
Den eneste grund til at vi var derude, var at der var tilbud på Ecco sko. Claus har en ide om at han ikke vil offer en bondegård på kvalitet, og så må jeg jo bruges kvindelist! Jeg køber bare et gavekort til ham, og så synes han at det pludselig er at godt køb! At vi har fælles bugtet - tror jeg ikke han tænker på i den sammenhæng. Han har jo fået noget for pengene, og så er han glad!
Vi kom ud og hjem uden brug vold, eller politimæssig tiltale.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.