Som dagene efterhånden er blevet; Tager jeg hver dag til Fredericia og kommer jo så altid hjem til centrum af Strandkantsdanmark på fyn.. En lille vej så langt fra offentligheden, så jeg ikke kan komme noget sted hen uden en mor eller far til at køre mig (eller i hverdagen at sidde i en bus i længere tid end nogen overhovedet bør!)

Jeg har ofte diskuteret med flere lærere og venner fra byen om at det da er meget bedre at få det hele centreret lidt, men for os der bor ude hvor skolerne bliver lukket ned og man skal bruge hele sin dag på transport er det ikke lige sagen. Det er som at blive stavnsbundet til huset. Mine forældre kommer aldrig til at sælge vores hus. Selvfølgeligt er det heller ikke det vi ønsker, for naturen og alt andet her er så meget bedre end i de andre områder. Stadig føler vi, at vi "der bor ude på landet" bliver svigtet. Det er ikke rart at skulle sige at man ikke kan tage med en veninde hjem efer skole fordi, at vi ikke kan komme hjem efter kl. 15.25 fordi der ikke kører busser til mi område efter det tidspunkt.. Togene og busserne kører også så man lige nøjagtigt ikke kan nå den sidste bus. Så jeg bliver nogle gange nødt til at tage tidligere hjem fra skole for at jeg overhovedet kan komme hjem. Det synes jeg er noget man burde gøre noget ved. :)

Jeg glæder mig dog til at komme væk og tættere på byerne, så jeg kan nå at være social med mine veninder, og det ikke altid skal være overnatning fordi der er så langt til hvor jeg bor.