Den yngste har fødselsdag, og jeg kommer ud af døren for at nå toget 20 minutter senere end normalt. Lander på halen af myldretiden og har alt for meget ro til at kunne læse, fordi jeg savner ord fra en bestemt. I stedet føles sædet fyldt med tegnestifter og pinde, og jeg må hente tyngde til at blive siddende fra tanker, der kalder på hovedrengøring. Hvorfor er han da også så ophængt?!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.