Jeg er totalt mandagstræt, men alligevel holder jeg mig frisk og kørende. Seks kursister sidder nemlig - lige nu - foran mig og skriver deres livshistorier. Der er en intens arbejsro i rummet. Kursisterne er alle kvinder midt i livet, med hver sin baggrund, kun deler de faglig baggrund. De er også trætte, men alligevel fænger opgaven - hvad skal man have med? Fødsel, børn, barndomskæresten eller onkel Åges glasøje? De får en snak indimellem, om afdøde familiemedlemmer eller mærkelige barndomsvaner eller erindringer. Hvor tit får man lov til - på en almindelig hverdag - at sidde stille og roligt og bare skrive...om sig selv?! Never! Der fnises, sukkes, granskes og tænkes....
Heldige mig, at jeg får lov til at høre deres historier og i det hele taget har så varieret et arbejdsliv....nå må hellere tage en runde og se, hvad de får ud af det.