Burde gå i seng!
Ja...
Er usammenhængende og indebrændt. Over hende. Hende jeg engang kaldte veninde. Jeg er indebrændt, fordi jeg sjovt nok aldrig fik fortalt for fesen en veninde, hun egentlig var. Og det har gjort mig smålig. Irritabel.
Bare synet af hende, kan gøre mig vred og trist på een gang. Jeg har ikke følt sådan siden 8. klasse, hvor Anna valgte den seje klike fremfor mig. Sært. At sidde her med en teenagefølelse igen.

Og det er små bitte ting, der irriterer mig. Små erkendelse og minder, der pludselig kræver sin plads.
Såsom at hun altid har kopieret mine tanker og idéer. for helvede, hvor lyder det barnligt, og det er det sikkert også. Jeg er ligeglad. Lige nu.
Nu ligner hendes hår igen mit. Det er jo folkeskolen om igen - især måden jeg reagerer på. Total uforløsende, uafklaret afslutning indeni.

Jeg ville ønske, jeg havde sagt noget dengang. Dengang hun teede sig, fik mig til at føle mig forlegen - ville ønske, jeg ikke bare havde båret over, men sagt fra, så jeg nu kunne føle en form for forløsning.

Jeg skal for evigt være den indebrændte.