Kedeligt er mit liv langtfra lige pt. Selvom jeg befinder mig i en passiv tilstand, så er der mange ting, der bliver rokket ved.
Min barndom og opvækst rippes der op i. Indestængte frustrationer, længsler og savn og lykkelige søde sjove minder, væltet frem, for hvert skab, der bliver åbnet. Hver en lille bog og pyntegenstand, bliver berørt og studeret.
Vi rydder ud og det er en sund process. Samtidig mærkeligt, fordi vi nu ikke har nogen forældre mere...

Jeg har lyst til, at skrive til ham hele tiden. Sende SMS, billeder eller blot ringe.
Har lyst til, at være tæt på ham. Hele tiden.
Jeg savner ham helt vildt!