Livet tager uventede drejninger. Man forandres konstant - ligesom klokken, samme udseende, men det, den viser os, tiden, er altid ny. Og man kan ikke ændre det, der skete. Om man vil eller ej.

Der er sket meget i mit liv det seneste halve år, men hver gang, der skete noget nyt, har det tilført mig styrke, og om jeg har fortrudt det eller ej, har jeg nu indset, at uden de enkelte valg ville jeg ikke stå med dette sprudlende, lyse sind, som jeg gør nu. Jeg ville ikke have elsket mig selv bare halvt så meget. Jeg ville ikke have fundet ud af, at hvis jeg vil have de omgivelser, jeg drømmer om nu og her, at jeg NU vil leve af min kreativitet, skal jeg byde dem velkommen og lade fantasien komme først ved at vænne mig til de nye omgivelser. Jeg ved nu, at jeg er det værd, jeg ved, at verden skal se mig, MIN sandhed, og jeg ved, mine tanker og eventyr skal deles. Jeg ved, jeg er forfatter, at min bog skal udgives. Jeg ved, jeg fremover kommer til at tjene til huslejen ved at sy og tegne, for det er dét, jeg er god til, og der er frem for alt og vigtigst af det hele lige netop dét, jeg elsker.

Det er jeg så taknemmelig for.