..at han ikke var den eneste der datere løs, i perioden i sommers, hvor vi var fra hinanden..

Der var Tvitter, Quasi og Boris.. Men ingen af dem var Teak, og derfor var den grundlæggende følelse at det ikke var ligeså godt som med ham.. Eksen til trods..

Eksen som ringede ham op forleden fordi hun skulle til syn med sin bil igen - selvom den lige er blvet synet for kort tid siden - en måned ca.
Hun var blevet stoppet af politiet og blevet bedt om at rulle vinduet ned.. Det kunne hun ikke.. Hun var så blevet bedt om at åbne døren.. Det kunne hun heller ikke.. Hun blev bedt om at stige ud, hvorefter hun kravlede over i passagersiden og kravlede ud.. Muahahaha.. Hahahahaha.. Sikken situation!

Så hun render pt rundt og er skidesur over at Teak hverken vil lave hendes bil eller sælge hende dele med rabat.. Hun blev så sur at hun slækkede på.. Siden har vi haft fred.. Siden har vi moret os over scenen med politiet og den ikke oplukkelige bildør..

Er på arbejde hos GC, og vi er først lige kommet i seng.. Klokken er kvart i seks og jeg savner Teak som en gal.. Han ringede tidligere på aftenen og brokkede sig over at jeg ikke var der til at arbejde sammen med ham.. Og derudover savnede han mig..

Jeg blev ked af det forleden aften, og han blev lidt nervøs for at jeg ville stikke af. Deraf startede tankerne der danner grundlag for oplægges titel.. Jeg stikker ikke af, for det føles rigtigt at være sammen med ham - og alt andet sammenlignes med ham, nær det ikke er ham, bliver vejet og fundet for let. Han er det eneste der rigtigt duer. Det, eller ingenting.

Jeg ved ikke om jeg burde fortælle ham det.. Eller om det bare skal holdes hemmeligt.. At jeg i grunden satser rimelig stort på ham..

Mm.. Min Teak.. Ingen anden, bare Teak..