Klokken er 22.30 og jeg kan få vejret igen. Dur simpelthen ikke til den varme. Har kun været brun engang i mit liv, og der var jeg 12-13 år. Hvis jeg skulle være så uheldig at få hudkræft, så er det bestemt ikke pga. solen, da jeg så vidt som mulig lever i skyggen.

Vi var til forpremiere på tobakskuller i mandags. De inviterede var firmaer af den ene eller anden slags. Jeg tror at vi repræsenterede omkring 30-40 stykker. Underholdningen var god, med undtagelse af at jeg savnede et indslag som lagde op til pausen, samt slutningen.

André ringer ofte for tiden. På et tidspunkt i tirsdags med et eller andet spørgsmål, som ikke var så vigtig til at huske. En halv time sendere, med beskeden om en ambulance var på vej til at hente ham. Han havde ondt i ribbenene og det snurrede i hans ben. Det er ikke mange dage siden han havde vagtlægen ude, da han ikke kunne bruge benene pga. smerter. For at gøre historien kort, så har han begge gange fået pinex til at tage smerterne mod fortrukket muskler. Jeg har svært ved at tolke hans fysiske smerter. En tanke er selvfølgelig, at der er sket så meget på det sidste, som han har svært ved at rumme. Oveni de fysiske smerter, så beretter han også om black out. Han mener ikke at kunne huske, og nogen gange befinder sig i situationer, hvor han ikke er klar over hvad han laver. Jeg arbejder intens på, at komme med næste gang der er møde med hans psykiater. Jeg tror de fysiske smerter og de såkaldte black out, er tegn på noget psykisk. Efter hans stop med medicinen, er han startet op med noget andet. Kunne rigtig godt tænke mig at få ham indlagt på psyk. til en udredning, men idet at han ikke som sådan er i fare for sig selv og andre, så kan det næppe blive aktuelt. Han fastholder hårdnakket at holde bostedet, hans far og jeg ude for enhver indblanding. Vi vil jo kun ham det bedste, men efter hans domsanbringelse er udstået, er han stille og rolig bevæget sig ud på gyngende grund, og vi kan ikke gøre noget ved det.

Den mindste har fået brev om optagelse på HF to forskellige steder i og omkring København. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det glæder mig helt vild. Selvfølgelig en brøkdel mht. optagelse, men også det at han skal ud og stå på egne ben.
Da han kom hjem fra militæret, var han en forandret ung mand, som tænkte længere end hans egen næsetip, og var meget behagelig og fornuftig at være sammen med. Han var hjælpsom på eget initiativ, og det var ikke nødvendig at huske ham på div. aftaler. Men det var dengang. Håber at han i forbindelse fraflytningen, begynder at tænke/handle anderledes, ellers får jeg virkelig ondt af hans kæreste.

Futte ravede sig et klip i kørekortet i går. Han blev målt på vej ned af en bro. Den slags steder er en klassiker mht. for høj fart. Bilen behøver flere omdrejninger ved stejl kørsel, og letter man ikke speederen før toppen, så øger man farten ned. Jeg har fået to fartbøder. En før klippet og en efter. Med de ca. 2 millioner km jeg har kørt, så er det godt gået - hvis jeg selv skal sige det. Vil våge at påstå, at ingen kan frasige sig at køre for stærkt engang imellem. Alt er relativt. 5 -10 Km/t er også for stærkt!

Michelle har været herude i dag. Hun er blevet meget tynd. Hendes BMI er ca. 14-15 stykker. Absolut ikke sundt. Hun spiser ikke ret meget, og når hun gør, så får hun det fysisk dårlig. Jeg tror ikke at hun har anoreksi, men mere en ”gammel” vane, fra dengang hun var stor misbruger af alt der kunne give en rus. Dengang blev maden ned prioriteret frem for det andet. For tiden lever hun meget af CULT drikke.

Claus er netop kommet hjem, så nu står den på hygge inden sengetid.